Rigtige venner: Gerrard og Kevin hjalp Agger med stor indsamling

- Jeg er i en position, hvor jeg har overskud og føler jeg har pligt til at hjælpe dem, der har mest behov, siger Daniel Agger om sin store indsamling, hvor hjælpen skal gå til børn i Hvidovre og Brøndby  

De knaldrøde Liverpool-trøjer med 8-tallet og Gerrard på ryggen var i klart overtal lørdag på Royal Golf Club på Amager.

Nu var ’giraffen’ også blandt deltagerne, da Daniel Agger samlede ind til fordel for Red Barnets kampagne ’Plads til alle’.

Steven Gerrard eller Captain Fantastic, som han også bliver kaldt, lagde vejen forbi Amager og var blot en af mange tidligere holdkammerater, der via sin tilstedeværelse bidrog til indsamlingen.

Glen Johnson, Pepe Reina, Jerzy Dudek og John Arne Riise var andre, der bidrog.

Flere end 5000 var mødt frem til ’Agger for Charity’, en stor indsamling til fordel for udsatte børn i de to kommuner på Vestegnen, hvor Daniel Agger har haft sine rødder – i Hvidovre og Brøndby kommuner.

Bedre til fodbold
Man fornærmer ikke Steven Gerrard ved at sige, han er en langt dygtigere fodboldspiller end golfspiller.

Steven Gerrards hold sluttede således på næstsidstepladsen blandt de 21. hold, som Daniel Agger havde samlet. Faktisk var det kun Kevin Magnussens team, der var dårligere på de 18 huller.

Undervejs på rundturen på Amager fik Liverpools tidligere anfører (Steven Gerrard) og viceanfører (Daniel Agger) også lejlighed til en lille sludder på hul 15, hvor Gerrard måtte vente, mens sin tidligere holdkammerat blev færdig.

Steven Gerrard havde i perioder flere end hundrede Liverpool-fans med rundt, mens hans spillede de 18 huller.

- Jeg er rigtig godt tilfreds med arrangementet. Jeg har allerede fået mange positive tilkendegivelser og er glad for så mange lagde vejen forbi og fik en oplevelse, siger Daniel Agger, der blev omringet af ivrige autografjægtere, efter han afsluttede på 18. hul.

Artiklen fortsætter under billederne:

Steven Gerrard og flere andre tidligere Liverpool-stjerner hjalp Daniel Agger med dagens indsamling ved golf-arrangement på Amager. Foto: Jakob Jørgensen
Steven Gerrard og flere andre tidligere Liverpool-stjerner hjalp Daniel Agger med dagens indsamling ved golf-arrangement på Amager. Foto: Jakob Jørgensen

Daniel Agger skriver autografer. Foto: Jakob Jørgensen
Daniel Agger skriver autografer. Foto: Jakob Jørgensen
 

Den tidligere Liverpool-profil gav sig også rigtig god tid til at skrive autografer til alle de fremmødte. De små drenge og de store mænd i Liverpool-trøjer fik, hvad de kom efter.

Alle fik dog ikke Steven Gerrards signatur. For så kunne han have skrevet autografer det meste af aftenen.

Overskud til at hjælpe
For Daniel Agger er det vigtigste, at de midler, som han har samlet ind, kommer til at gavne børn, der har brug for hjælp.

- Jeg er nu i en position, hvor jeg har overskud og pligt til at give hjælpen videre.. Mange har brug for hjælp, og jeg er glad for det bidrag jeg kan yde, siger Daniel Agger.

Lørdag havde Daniel Agger helt naturligt ikke det fulde overblik over, hvor stort et beløb, der blev samlet ind. Det har han ikke, fordi der lørdag aften blev holdt en stor gallafest, hvor mange genstande og fodbold-rekvisitter blev solgt på auktion blandt de fremmødte 350 gæster.

- Vi håber indsamlingen ender et sted mellem 500.000 og én million kroner.

- Nu glæder jeg mig til at følge projektet videre, når børn og unge skal motiveres til at dyrke sport som en del af projektet ’plads til alle’. Jeg vil komme ud at se, hvordan det går med projektet, siger Daniel Agger.

Steven Gerrard skriver autografer. Foto: Jakob Jørgensen
Steven Gerrard skriver autografer. Foto: Jakob Jørgensen
 

Den professionelle golfspiller Lucas Bjerregaard var på det vindende hold, mens Anders Hansen, der er gået på pension som professionel, snuppede andenpladsen med sit hold.

Daniel Aggers tidligere holdkammerat, backen Glen Johnson, viste sig som en særdeles habil golfspiller. Hans team kom ind på tredjepladsen.

I den kommende tid vil Agger evaluere indsamlingsprojektet, men på ingen måder udelukke, at der bliver en gentagelse igen i 2018.

- Det er ikke på grund af mig, men udelukkende på grund af de fire-fem ildsjæle, jeg har haft til at hjælpe, vi har haft så vellykket et arrangement, fastslår han.

Ekstra Bladet forsøgte at få en kommentar fra Steven Gerrard til deltagelsen i Daniel Aggers arrangement, men Captain Fantastic meddelte, han ikke gav interview. Se i øvrigt her, hvordan syv nye regler kan ændre fodbolden markant.

De stjerner kommer til Agger for Charity

Daniel Agger samler ind til Red Barnet projektet lørdag ved et stort golf arrangement i Royal Golf Club på Amager. Her er oversigten over dem, der møder frem:

Daniel Agger, arrangør og tidligere Liverpool-spiller fra 2006-2014.

Glen Johnsson, tidligere holdkammerat med Agger i Liverpool. Spiller nu i Stoke, hvor han er på kontrakt til 2018.

John Arne Riise, tidligere holdkammerat med Agger i Liverpool. Han spiller nu i den norske 4. divisionsklub Rollon.

Jerzy Dudek, tidligere holdkammerat med Agger i Liverpool. Vandt Champions League i 2005. I dag har den 44-årige keeper indstillet karrieren.

Patrik Berger, tidligere Liverpool-spiller. Tjekken optrådte for klubben fra 1996-2003. I dag er han 43 år.

Steven Gerrard, tidligere holdkammerat med Agger og Liverpool-legende. Nu U18 træner i klubben.

Pepe Reina, tidligere holdkammerat med Agger. Nu spiller han i Napoli.

Vladimir Smicer, spillede i Liverpool fra 1999-2005, hvor han var med til at vinde Champions League.

Albert Reira, tidligere holdkammerat med Agger i Liverpool fra 2008-2010. I dag er karrieren indstillet.

Mikkel Kessler, den 38-årige tidligere verdensmester er på vej tilbage i bokseringen i et storslået comeback.

Mikkel Bødker, den 27-årige ishockeyspiller optræder for San Jose Sharks i NHL

Søren Hansen, 43-årig tidligere professionel golfspiller, der nu er træner i Great Northern i Kerteminde.

Søren Kjeldsen, 42-årig professionel golfspiller. Han regnes som Danmarks bedste golfspiller.

Lucas Bjerregaard, den 25-årige nordjyde er professionel golfspiller.

Anders Hansen, den 46-årige tidligere golfspiller indstillede sin professionelle karriere i 2015.

Kevin Magnussen, Formel 1 kører hos Haas.

Kasper Schmeichel, landsholdsmålmand og på kontrakt i Leicester.

Lars Jacobsen, tidligere holdkammerat med Daniel Agger på landsholdet. Nu fodboldekspert på Discovery.

Helle Thorning-Schmidt, tidligere statsminister og international direktør for Red Barnet.

Agger: Jeg er færdig med det her cirkus

Efter afsked: Aggers fem største øjeblikke - og tre største skuffelser

Flere billeder fra dagens arrangement på Amager. Fotos: Jakob Jørgensen

Så meget har Agger tjent – og her er hans fremtid  

Kristne Klopp runder 50: Sådan er succestræneren helt privat

Det store Premier League overblik: Her skal Liverpool handle

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time

SCORER

JACKPOT