Skuffet Klopp afslører: Coutinho desperat efter Barca-skifte

Liverpool kunne ikke overtale Philippe Coutinho til at fortsætte i klubben

Philipe Coutinho bliver verdens næstdyreste spiller med sit skifte til Barcelona. Foto: Kin Cheung/AP
Philipe Coutinho bliver verdens næstdyreste spiller med sit skifte til Barcelona. Foto: Kin Cheung/AP

Liverpools manager Jürgen Klopp går meget langt i sit første forsøg på at forklare salget af Philippe Coutinhos til Barcelona.

For selv om tyskeren i et langt indlæg på Liverpools hjemmeside gør meget ud af at rose brasilianerens indsats for De Røde, så er roserne gemt væk i afslutningen af Klopps indlæg.

Og den første del af afskeden gennemsyres af en slet skjult bitterhed over at miste offensiv-stjernen, som betegnes som desperat i sit ønske for at komme til den katalanske storklub.

- Det er med stor modvilje, at vi - som hold og klub - forbereder os på afskeden med en god ven, en vidunderlig person og en fantastisk spiller i Philippe Coutinho, lyder indledningen fra Jürgen Klopp inden tonen bliver mere anstrengt i forhold til rygnummer ti

- Det er ingen hemmelighed, at Philippe har ønsket dette skifte siden juli, hvor Barcelona første gang gjorde deres interesse kendt, siger Liverpool-manageren.

- Philippe var fast besluttet over for mig, ejerne og selv holdkammeraterne, at det her var et skifte, som han var desperat for at gennemføre.

- På trods af det, formåede vi at holde på spilleren gennem sommer-vinduet, mens vi håbede på at overtale spilleren til at blive og være en del af det som vi ønskede at opnå.

- Jeg kan afsløre over for Liverpools fans, at vi som klub har gjort alt inden for rimelighedens grænser for at overbevise Philippe om, at det var lige så attraktivt at blive i Liverpool som at rykke til Spanien. Men han er 100 procent sikker på at hans og familiens fremtid tilhører Barcelona.

- Det er hans drøm, og jeg er nu overbevist om, at vi ikke ikke har flere værktøjer i vores besiddelse, der kan ændre hans mening, siger Jürgen Klopp.

Antoine Griezmann træder ind blandt alle tiders dyreste fodboldspillere med skiftet til FC Barcelona

Selvom han koster tæt på 900 millioner kroner, må franske Antoine Griezmann leve med kun at være FC Barcelonas tredjedyreste spiller nogensinde.

1. Neymar, 1,685 milliarder kroner, fra Barcelona til Paris Saint-Germain i 2017.

2. Kylian Mbappé, 1,35 milliarder kroner, fra AS Monaco til Paris Saint-Germain i 2018 (var på leje det første år i PSG).

3. Philippe Coutinho, 1,2 milliarder kroner, fra Liverpool til Barcelona i 2018.

4. João Félix, 940 millioner kroner, fra SL Benfica til Atletico Madrid i 2019.

5. Ousmane Dembélé, 933 millioner kroner, fra Dortmund til Barcelona i 2017.

6. Antoine Griezmann, 896 millioner kroner, fra Atlético til Barcelona i 2019.

7. Cristiano Ronaldo, 874 millioner kroner, fra Real Madrid til Juventus i 2018

8. Paul Pogba, 784 millioner kroner, fra Juventus til Manchester United i 2016.

9. Gareth Bale, 754 millioner kroner, fra Tottenham til Real Madrid i 2013.

10. Eden Hazard, 747 millioner kroner, fra Chelsea til Real Madrid i 2019.

11. Cristiano Ronaldo, 702 millioner kroner, fra Manchester United til Real Madrid i 2009.

Priserne er baseret på købsprisen i euro på handelstidspunktet og tager ikke højde for inflation.

Kilde: AFP + transfermarkt.com.

Salget af Philippe Coutinho får uundgåeligt minderne til at flakke tilbage til salget af Luis Suárez sommeren 2014, og det er med til at manifestere klubbens position uden for Europas absolutte elite.

Det er ikke noget der bekommer Liverpools tilhængere vel. De længes efter at genoplive klubbens storhed, og det rammes hårdt af et salg af Coutinho. Derfor har Jürgen Klopp behov for at forklare Coutinhos desperation for at komme videre for tilhængerne.

- Spillere vil komme og spillere vil gå. Sådan er fodbold, men som klub er vi store nok og stærke nok til at vi vil fortsætte vores aggressive fremgang på banen, selv når vi mister en vigtig spiller. I nyere tid har vi ikke stået i en bedre position som klub til at agere på den rette facon. Vi vil bruge vores størrelse og styrke til at absorbere et øjeblik som dette og stadig bevæge os fremad.

- Jeg har været her længe nok til at vide, at nøglespillere i Liverpools historie har forladt klubben, men klubben fortsætter. Du kan ikke købe hjertet og sjælen fra Liverpool FC, selv om jeg er sikker på, at der er mange klubber, der gerne ville købe det, lyder den svulstige melding fra Jürgen Klopp. 

Se også: Liverpool accepterer milliard-bud på Coutinho

Se også: Verdens dyreste blev matchvinder i drømmedebut

Se også: Pione Sisto slår til fra baglinjen mod Barcelona

68 kommentarer
Vis kommentarer