United lokkede: Klopps kone sagde nej

Jürgen Klopp fik angiveligt buddet om at overtage fra Alex Ferguson, men klubben var ikke den rigtige, mente hans kone, Ulla

Ulla Sandrock har angiveligt haft et sikkert blik for det rette job til sin mand. Foto: Mcpix/Shutterstock
Ulla Sandrock har angiveligt haft et sikkert blik for det rette job til sin mand. Foto: Mcpix/Shutterstock

2. division er tilbage, og som specielt tilbud kan du nu se slutspillet gratis. Følg dit hjerte, følg din klub og få adgang her

Er du allerede PLUS-kunde, ser du kampene her

Selvfølgelig er det i netop denne jubelstund, historien skal bringes frem.

Helten, der endelige forløste Liverpools længsel efter mesterskabet, tyske Jürgen Klopp, kunne være havnet i managerstolen henne hos ærkerival nummer et, Manchester United.

Manden, der overfor norsk TV2 frembringer anekdoten, som er gengivet i flere engelske medier, er den 66-årige Liverpool-legende Phil Thompson, der som ansat på Sky Sport lavede et interview med daværende Dortmund-træner Jürgen Klopp for år tilbage.

- Jeg spurgte ham, om ham og Liverpool var som skabt for hinanden. Han kiggede på mig og spurgte: ’Hvorfor spørger du om det?’

- Og så fortalte han mig, at han kunne have overtaget Manchester United, men at hans kone havde sagt, at det ikke var det rigtige for ham.

- Da Liverpool så henvendte sig i 2015, sagde konen, at det føltes rigtigt, fortæller Phil Thompson, der selv nåede syv mesterskaber og tre europæiske titler for klubben.

Jürgen Klopp har vokset sig til en kæmpe helteskikkelse på Anfield Road. Foto:  Shaun Botterill/Ritzau Scanpix
Jürgen Klopp har vokset sig til en kæmpe helteskikkelse på Anfield Road. Foto: Shaun Botterill/Ritzau Scanpix

Klopp fik buddet fra United, da klubbens legendariske manager, Sir Alex Ferguson, skulle trække sig tilbage efter 2012-13 sæsonen. Dengang havde tyskeren vundet to tyske mesterskaber i træk og været i Champions League-finalen i 2013, men da han i Tyskland fik besøg af United-direktør Ed Woodward, sagde denne i sin salgstale, at United var som et 'Disneyland for voksne'.

Den type salgstale havde han næppe holdt, hvis han på forhånd havde ulejliget sig med at researche lidt på Klopps personlighed.

I stedet hentede man David Moyes, som holdt i mindre end en sæson, hvorefter Louis van Gaal og Jose Mourinho kom til. På intet tidspunkt har United været i nærheden af mesterskabet siden.

Til al held endte Klopp i Liverpool, hvor han bliver hyldet, efter klubben torsdag aften blev mestre. Video: Reuters/Privatoptagelser.

Klopp mødte Ulla Sandrock under oktoberfesten i München, hvor hun arbejdede som tjener i en bar. Hun er blevet næsten lige så populær blandt klubbens fans som han, og vil nok lægge yderligere på med oplysningen om hendes rolle i jobfasen.

Hun har beskæftiget sig med velgørenhed i Liverpool og har tidligere arbejdet som skolelærer, også på en tysk skole i Nairobi. Siden har hun gjort det som børnebogsforfatter. Parret har børn fra tidligere forhold men ingen sammen.

Jürgen Klopp fik endelig forløst Liverpool, og Ståle Solbakken har kæmpe respekt for hans præstation. Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix Liverpool - 26. jun. 2020 - kl. 15:37 Ståle hylder sin røde kampfælle Klopp

Bill Shankly-statuen foran Anfield fik omgående et Premier League - 27. jun. 2020 - kl. 10:57 Jürgen Klopp afviser: Skal ikke have nogen statue

Mange tilhængere valgte at fejre Liverpools første Premier League-mesterskab foran hjemmebanen Anfield Road torsdag aften, selv om manager Jürgen Klopp havde opfordret folk til at blive hjemme på grund af coronaudbruddet. Foto: Molly Darlington/Ritzau Scanpix Premier League - 26. jun. 2020 - kl. 06:25 Se billederne: Liverpool-fans fejrer triumfen

Premier League - 26. jun. 2020 - kl. 11:50 Vild fejring i Danmark: - Gårdhaven ligner lort

69 kommentarer
Vis kommentarer