Vred borgmester: Liverpool-fans amok

Natten til lørdag gik fejrende fodboldfans amok og overfaldt politifolk i Liverpools bymidte - 15 anholdt

Vred borgmester: Liverpool-fans amok

Se de voldsomme scener her. Privatvideo

Politifolk blev overfaldet og grimme scener udspillede sig, da Liverpool-fans fredag aften gik fra festlig fejring af mesterskabet til halvhjernet hooliganisme.

Byens borgmester Joe Anderson har delt en video på Twitter, der tydeligt illustrerer, hvordan tingende udviklede sig i bymidten aftenen derpå, og han er vred på sine bysbørn.

Han kalder det ’en forfærdelig opførsel’ og fortæller, at 300 fans ’kæmpede i over to timer’ frem mod lørdag morgen.

Som det ses, blev politifolk overfaldet og dænget til med kasteskyts, mens de forsøgte at anholde en mand, og Merseyside Police bekræfter, at 15 fans blev arresteret ved Pier Head.

Borgmesteren skriver på Twitter:

’Vores by er med rette stolt over et af vores fodboldholds (også Everton hører hjemme i Liverpool, Red.) fænomenale succes. Men det er ikke tid til stor offentlig fejring med mange mennesker lige nu. Vi er stadig midt i en stor sundhedskrise, og denne opførsel er fuldstændig uacceptabel. Lad mig sige det klart: Der står liv på spil.

I de kommende døgn vil man analysere videofilm for måske at finde flere skyldige.

Artiklen fortsætter efter billederne fra borgmesterens Twitterkonto

 

 

Torsdag aften blev der festet igennem efter Liverpools mesterskab, og både myndigheder og klub beklagede, at alt for mange var samlet midt i en coronakrise.

Fyrværkeri tændte ild til en balkon på den ikoniske Liver building.

Politichef Andy Cooke fortæller, at en mand er indlagt med alvorlige hovedlæsioner, og at et par betjente måtte til behandling for skader efter kasteskyts fra folkemængden.

Bystyre og klub har lovet en større, offentlig fejring af mesterskabet, når forholdene tillader det.

Liverpool fordømmer forsamlinger under mesterskabsjubel

Mesterskabet koster en formue

United lokkede: Klopps kone sagde nej

- Det gør ondt