Liverpools fornemme stime brudt

For første gang i sæsonen tabte Liverpool søndag i Premier League. West Ham indtager nu tredjepladsen

Liverpool-spillerne måtte tage tomhændet fra London. Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix
Liverpool-spillerne måtte tage tomhændet fra London. Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er ikke for sjovt, at West Ham blander sig helt i toppen af Premier League i denne sæson.

Det viste klubben, da den søndag aften bankede Liverpool med 3-2 på hjemmebane.

Liverpool var godt nok spilstyrende, men West Ham-spillerne var uhyre effektive, når de fik chancerne, og jublen brød ud i lys lue i London, da kampen blev fløjtet af.

Inden opgøret var Liverpool det sidste ubesejrede mandskab i Premier League, men det er slut nu.

Sejren sender West Ham forbi netop Liverpool i tabellen. David Moyes' tropper er på tredjepladsen med et point ned til Liverpool på fjerdepladsen.

West Ham fik en formidabel start på kampen. I fjerde minut svingede Pablo Fornals kuglen i feltet på hjørnespark. Alisson forsøgte at komme op at bokse, men bolden fløj videre mellem armene på ham og ind i målet.

Efter et langt VAR-tjek fik målet lov at stå, og den brasilianske keeper blev sågar noteret som målscorer i eget net.

Derefter skubbede Liverpool spillet langt frem på banen, og West Ham havde ikke andre intentioner end at stille sig langt tilbage og forsøge at afværge presset.

Efter godt en halv time var det tæt på at føre til mål. Diogo Jota steg op til et indlæg og headede kuglen i oversiden af nettaget.

Efter 41 minutter havnede bolden på den rigtige side af stolpen. Mohamed Salah fik frispark på kanten af feltet, og med overlegen sparketeknik krøllede Trent Alexander-Arnold kuglen rundt om muren og ind i målet.

Liverpool lagde et hårdt tryk på West Ham i anden halvleg, men det gav hjemmeholdet muligheder på kontra, og efter 67 minutter var der bingo.

West Ham løb med sejren over Liverpool på hjemmebane. Foto: Tony Obrien/Ritzau Scanpix
West Ham løb med sejren over Liverpool på hjemmebane. Foto: Tony Obrien/Ritzau Scanpix

Jarrod Bowen fik fat i bolden og satte i fart. Da han nåede midten af Liverpools banehalvdel, lagde han den til venstre til Pablo Fornals, der pludselig var helt fri på kanten af feltet.

Manden bag 1-0-målet trykkede af og udplacerede igen Alisson i Liverpool-buret. Ondt blev værre for Liverpool efter 74 minutter, da forsvarsspilleren Kurt Zouma steg op til et hjørnespark ved bageste stolpe og headede West Ham på 3-1.

Liverpool var tvunget til at satse, og det gav pote med syv minutter tilbage af den ordinære spilletid. Divock Origi fik bolden i feltet, vendte på en tallerken og sparkede kuglen i kassen.

Sadio Mané havde en kæmpe chance for at udligne kort inde i overtiden, men headede snert forbi mål.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter