Det kører ikke på skinner for de engelske mestre for tiden, men Jürgen Klopp behøver næppe at frygte for sit job i Liverpool lige med det samme. Dertil må det første mesterskab i 30 år trods alt have givet tilstrækkelig kredit.
Til gengæld skulle der være en tiltagende frygt i toppen af Liverpool-ledelsen for, at tyskeren kan finde på at sige ja, hvis det tyske fodboldforbund pludselig lokker med tysk fodbolds største job.
Og det kan ske hurtigt, skriver Mirror.
Artiklen fortsætter under billedet..
Landstræner Joachim Löw overlevede godt nok et frygteligt VM 2018, hvor Tyskland sensationelt tabte gruppen og senest en skuffende Nations League, hvor man kun vandt to ud af seks mulige.
61-årige Löw har da også kontrakt frem til sommeren 2022, men forventningen er, at et skuffende EM denne sommer vil betyde exit for Tysklands landstræner siden 2006.
Dermed kan det tyske forbund allerede stå klar med et tilbud til Klopp, når EM er overstået 11. juli.
Skulle han takke ja, så overvejer Liverpool ifølge avisen kraftigt at kigge mod Skotland, hvor klublegenden Steven Gerrard nyder stor succes i Rangers, der fører den skotske liga suverænt og fortsat er med i Europa League.
40-årige Gerrard har desuden en fortid som træner i Liverpools ungdomsafdeling - og er i Rangers assisteret af en anden tidligere Liverpool-spiller Gary McAllister.
Ifølge Mirror skulle der være stor tiltro til, at Steven Gerrard også foretrækker et skifte hjem til Merseyside.
Også selvom den tidligere landsholdskollega Frank Lampard brændte nallerne på en lignende løsning i Chelsea.
Jügen Klopp har været manager i Liverpool siden skiftet fra Dortmund i 2015 og har vundet både Champions League og Premier League siden da. Hans kontrakt løber frem til 2024.
Liverpool-stjerne ramt af tragedie: Faderen er druknet
Første gang i 22 år: Liverpool i kæmpe krise
Første gang i 22 år: Liverpool i kæmpe krise Her er Superligaens lønkonger: top 11-20