Livgivende sejr til Liverpool

Rykkede med 2-0 sejr i Southampton op i den sjove ende af tabellen, men der skulle udover et perlemål også en gave og en dommerfejl til

Liverpool-keeper Simon Mignolet burde have fået rødt kort i denne situation (Foto: PA)
Liverpool-keeper Simon Mignolet burde have fået rødt kort i denne situation (Foto: PA)

Det var sidste udkald for Liverpool, hvis holdet skulle med frem i den sjove ende af Premier League og kæmpe med om Champions League-placeringerne.

Og gæsterne greb chancen på St. Marys, hvor hjemmeholdet ikke helt fortjent måtte indkassere et nederlag på..

Southampton var i store dele af kampen spilførende, men det var Liverpool, der var skarpe - og heldige i et par nøglesituationer undervejs.

Se også: Rodgers til Balotelli: Ta' dig sammen!

Der er flotte langskudsmål, banket afsted med strakt vrist og overkroppen bøjet fremover. Og så er der de lidt mere sofistikerede.

Som nu det, Philippe Coutinho valgte at åbne kampen med. Efter knap tre minutter kiggede han - godt 25 meter fra målet - op og valgte at give bolden lidt brasilianer-skru, og så drejede bolden mod nærmest hjørne og slog ned bag mållinjen via overliggeren.

En stjernekasse!

Se også: Topscoreren redder Spurs-point i overtiden

Resten af halvlegen etablerede Southampton et stadig større pres på Liverpool, og bolden befandt sig flere gange i en pinball-machine i straffesparksfeltet, men hjemmeholdets offensiv er ikke skarp for tiden.

Det var dog en situation lige uden for feltet, der kort før pausen bragte gemytterne i kog. Eljero Elias blev sendt af sted med en lang stikning, og Simon Mignolet kom ud for at gøre sig bred på hans lob-forsøg. Franskmanden parerede med hænderne, og tv-billederne viste, at han gjorde det udenfor feltet. En forseelse, der normalt ville udløse et rødt kort, men dommer Kevin Friend var ikke ven med hjemmeholdet, og hans fløjte forblev tavs.

Se også: Sidste udkald for Liverpool

I det 73. minut var Liverpool påny på besøg i gaveboden. Matty Targett gled, da han skulle cleare en bold i feltet, og i stedet blev hans klodsede boldkontakt til en assist til Raheem Sterling, der på Liverpools blot andet afslutning på kassen let kunne gøre det til 2-0.

Se også: Fantasiløse United straffet i Wales

Med sejren rykker Liverpool frem på sjettepladsen - kun tre point efter Arsenal på tredjepladsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere