Lukaku afviser opgør med Pogba: De fortæller løgnehistorier

United-stjernens påståede skænderi med Paul Pogba lørdag er pure opspind, mener han

Det var muligheden, Romelu Lukaku havde brug for.

Straffesparket langt inde i dommerens tillægstid. Kunne han få lov at sparke og score, ville den belgiske bomber score hattrick.

Noget han har prøvet et par gange i Everton-trøjen, en enkelt gang for West Bromwich samt to landskampe for Belgien mod Gibraltar og Luxembourg.

Men endnu ikke for Manchester United.

De to mål, han allerede havde scoret i kampen mod Southampton, bragte totalen for de seneste to kampe op på fire mål, hvilket i sig selv var et solidt svar til kritikerne.

Et hattrick ville være mere end det. Det ville være en understregning.

Så mange spillere scorer trods alt heller ikke hattrick i Premier League.

Men Lukaku fik en kurv. Han kunne pakke sig, kunne han.

Paul Pogba afviste belgierens anmodning og sparkede selv – og brændte.

Episoden mellem to ellers gode holdkammerater skulle, hvis man skal tro avisen The Sun og dennes unavngivne kilder, have medført en kontrovers i omklædningsrummet efter kampen.

Ifølge avisens kilde mindede Lukaku Pogba om, at angriberen var der for ham, da den franske verdensmester havde sine udfordringer med forhenværende manager José Mourinho.

United-spillerne jubler over Lukakus sejrsmål, der faldt i 88. minut. Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix
United-spillerne jubler over Lukakus sejrsmål, der faldt i 88. minut. Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix
 

Angiveligt var det Mourinhos afløser, Ole Gunnar Solskjær, der måtte træde til og skille de to spillere ad.

Lukaku skal have sagt til Pogba, at havde rollerne været byttet om, ville han have ladet Pogba sparke.

Pogbas svar var ligetil: Den der er forudbestemt til at sparke, tager sig af det.

Alt i alt et ikke helt usandsynligt scenarie.

Problemet er bare, at det ikke er sandt. I hvert fald ikke hvis man skal tro Romelu Lukaku, der har udtryk sin soleklare holdning på Twitter.

- When the hate don’t work, they start telling lies. Når hadet ikke virker, begynder de at fortælle løgnhistorier, skriver han.

Han var allerede umiddelbart efter kampen ude og bakke Pogba op med følgende citat:

- Jeg er angriber, og jeg ville have, at Paul Pogba scorede på det straffespark, sagde han.

Manchester United vandt kampen 3-2 og er aktuelt nummer fire i Premier League efter ti sejre og to uafgjorte i de 12 ligakampe, Ole Gunnar Solskjær har stået i spidsen for holdet.

Se også: Sendt til tælling i Premier League: Storklubber lurer på dansker

Se også: Fodboldstjerne står frem: De har kidnappet min mor

Se også: Overgreb på 15-årig: Eks-landsholdsspiller fri før tid

Se også: Den jubel har du aldrig set før

Se også: Kaos i danskerklub: Ny drastisk ændring

6 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere