Målet alle taler om: - En forkert beslutning

Liverpools udligning til 1-1 mod Newcastle torsdag aften har fået masser af omtale. I situationen scorede Diogo Jota, mens Newcastles Isaac Hayden lå ned og tog sig til hovedet

Stribevis af Premier League-kampe bliver aflyst for tiden på grund af covid-19. Men de kampe, der bliver afviklet, høster stadig masser af omtale. Og det skyldes ikke kun bekymring for smitte.

Torsdag aften faldt en scoring på Liverpools hjemmebane Anfield, da Diogo Jota nettede til 1-1 mod Newcastle. Og det lyder måske ikke så opsigtsvækkende, men målet var kontroversielt, fordi portugiseren scorede, mens gæsternes stopper Isaac Hayden lå i græsset og tog sig til hovedet.

Situationen opstod i forbindelse med et hjørnespark, hvor Hayden kolliderede med en holdkammerat, der også kortvarigt blev liggende. Spillet fortsatte, indtil bolden endte hos Jota, der efter et brændt hovedstød kunne score på riposten med fødderne.

Dommer Mike Dean, der kiggede på strabadserne i feltet, vurderede, at Hayden ikke havde slået hovedet, hvorfor han lod kampen køre videre. Normalt dikterer regelsættet, at dommeren skal stoppe kampen, når en spiller har slået hovedet.

Se målet i toppen af artiklen

Efter en god Newcastle-start med et flot åbningsmål fra Jonjo Shelvey satte udligningen gang i en Liverpool-dominans, der gik fra græstæppet med en 3-1-sejr.

Selvom Mike Dean mente, han havde dømt rigtigt i situationen, var Newcastles manager, Eddie Howe, ude med riven efterfølgende.

- Jeg forstår ikke, hvorfor Mike (Dean, red.) ikke stoppede spillet. To af vores spillere lå i græsset, og den ene tog sig til hovedet. Kampen burde have været stoppet omgående med fokus på Isaacs (Hayden, red) velbefindende, sagde han ifølge BBC Sport og fortsatte:

- Det var et vigtigt øjeblik i kampen. Vi taler meget om hovedskader for tiden, og jeg følte, det var en forkert beslutning. Der var ikke tale om skuespil, og han kunne ikke fortsætte. Det betalte vi prisen for.

Artiklen fortsætter under billedet..

Her scorer Jota, mens man kan se Hayden i græsset. Foto: Peter Powell / Ritzau Scanpix
Her scorer Jota, mens man kan se Hayden i græsset. Foto: Peter Powell / Ritzau Scanpix
 

Modsat Howe var Liverpool-backen Trent Alexander-Arnold af den overbevisning, at Liverpool ikke gjorde noget forkert i situationen, og det er dommerens ansvar at træffe en afgørelse i sidste ende.

- Man kigger ikke som sådan på, hvem der ligger ned, og hvem der står op. Men hvis det var en hovedskade, er det op til dommeren at stoppe spillet. Det gjorde han ikke. Vi spillede, til der blev fløjtet, og vi scorede. Vi snød ikke eller gjorde noget usportsligt, fortalte Alexander-Arnold til BT Sport. Han lukkede og slukkede selv med et langskudsdrøn til 3-1.

Sejren over Newcastle var Liverpools ottende på stribe. Merseyside-klubben indtager andenpladsen med 40 point i Premier League med et point op til rivalerne fra Manchester City.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.