Målet reddede ham - men nu koster det klubben millioner

Målet, der muligvis reddede José Mourinho for en stund i Manchester United, koster klubben kassen

Anthony Martials mål mod Newcastle blev en bekostelig affære for Manchester United. Foto: AP
Anthony Martials mål mod Newcastle blev en bekostelig affære for Manchester United. Foto: AP

Det så sort ud for både den udskældte manager José Mourinho og hans United-mandskab, da de i første halvleg var nede med 0-2 mod gæsterne fra Newcastle i weekenden.

Mourinho var af Daily Mirror blevet rygtet utrolig tæt på en fyreseddel, og endnu et dårligt resultat kunne være dråben, der ville få det portugisiske bæger til at flyde over.

Men en vild anden halvleg ændrede det hele.

United vendte opgøret til 3-2, hvor franske Anthony Martial var en stor del af comebacket med sit mål til 2-2.

Det var Mourinho nok meget glad for. Men Uniteds klubkasse måtte betale en pæn sjat slanter for målet. Det skriver The Telegraph.

Da United købte unge Martial i Monaco, gik man nemlig med til at betale en række klausuler, hvis franskmanden krydsede visse milepæle. Èt af dem var, at Monaco skulle modtage i underkanten af 90 millioner kroner, hvis Martial nåede 25 mål for United. Og målet mod Newcastle var altså Martials 25. for United, og så måtte englænderne hoste op.

Indfrielsen af klausulen sender den samlede købspris for franskmanden op på lige knap 400 millioner danske kroner, skriver avisen.

Monaco kunne ellers have set frem til yderligere 180 millioner kroner, hvis Marital havde formået at nå 25 kampe for Frankrig og blive nomineret til Ballon d'Or-prisen inden udgangen af 2018/19-sæsonen. Men ingen af de krav har han formået at indfrie.

Martial har kun nået 18 kampe for Frankrig og er i øjeblikket helt ude af den franske trup, hvilket umuliggør den del af aftalen.

United møder lørdag Chelsea på udebane.

Og det er fortsat med José Mourinho på bænken som United-manager.

Foto: Ritzau Scanpix Engelsk fodbold - 7. okt. 2018 - kl. 06:41 Mourinho lettet: Har fået at vide han ikke skal læse aviser

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere