Makienok rykker ned

Syv ud af otte danskere fik spilletid i Championship tirsdag aften - heraf seks af dem 90 minutter, og der var både gode og dårlige oplevelser i blandt

Simon Makienoks Charlton rykker ned i League One (Foto: All Over PresS)
Simon Makienoks Charlton rykker ned i League One (Foto: All Over PresS)

En begivenhedsrig Championship-aften er ved vejs ende. De to absolutte tophold, Middlesbrough og Burnley, delte i aftenens store opgør, der endte 1-1. I de mange andre kampe var der dog danskere i spil, og de skal naturligvis også have lidt opmærksomhed.

Både Jonas Knudsen og Lasse Vigen var med fra start, da Ipswich hjemme mødte Fulham tirsdag aften, og den danske landsholdsback fik en stor hovedrolle, da han i tillægstiden udlignede Fulhams føringsmål og dermed sikrede hjemmeholdet et point og reddede dem fra et pinefuldt nederlag mod Championships nummer 19. Ipswich ligger nummer otte.

Lasse Vibe spillede 90 minutter for Brentford, da de hjemme sejrede 2-1 ude over Kenneth Zohores Cardiff. Sidstnævnte startede på bænken, men blev først indskiftet i det 84. minut, hvilket akkurat var nok til at lave et sent reduceringsmål. Zohores første kasse for klubben. Lasse Vibe formåede dog ikke at score nogle mål. Cardiff må efter nederlaget nu sande, at play off-pladserne ser meget svære ud at nå. De har seks points op til Sheffield Wednesday. Brentford fastholder deres 13. plads.

Se også: Hvem skal på landsholdet? Her er Danmarks 100 bedste spillere

Også Anders Lindegaard var med fra start, da Preston på udebane spillede 2-2 mod Nicolai Brock-Madsens Birmingham. Sidstnævnte sad på bænken under hele kampen og formåede dermed ikke at ændre på kampens forløb. Det uafgjorte resultat betyder, at Preston og Birmingham forbliver på deres placeringer op og ned af hinanden på henholdsvis tiende- og niendepladsen.

Philip Billing var ligeledes i startopstillingen og spillede hele kampen, da Huddersfield ude måtte nøjes med 1-1 mod Rotherham. Huddersfield ligger dermed fortsat nummer 16.

I ligaens absolutte bundkamp fik også Simon Makienok fuld spilletid, da Charlton måtte nøjes med 0-0 mod allerede nedrykkede Bolton. Med pointtabet må Charlton også sluge nedrykningspillen.

Se også: TV: Agüeros mål nummer 100 ikke nok

Makienok blev dobbelt målscorer i februar:

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere