Man tror det er løgn, men her slår Danmark klart Italien

259 spillere fra 47 nationer har prøvet at vinde Premier League siden starten i 1992 – tre danskere er med på den eksklusive liste

Kasper Schmeichel løfter pokalen for to år siden, da Leicester skabte sensationen. Foto: AP
Kasper Schmeichel løfter pokalen for to år siden, da Leicester skabte sensationen. Foto: AP

Da Vincent Kompany og kompagni 14. maj drog på et lystigt triumftog i topløs dobbeltdækkerbus gennem det indre Manchester, var hyldesten naturligvis monumental i den lyseblå del af byen – og så blev der føjet et par nye navne og nationaliteter til annalerne over spillere, der kan prale af at have vundet Premier League siden starten i 1992/93.

Den brasilianske trio Gabriel Jesus, Ederson og Danilo skal nu føjes til listen over folk fra sambalandet, der har været med til at vinde verdens mest jævnbyrdige liga på topniveau. Reservekeeperen Claudio Bravo tegner sig så samtidig for debut på Chiles vegne, efter som han blev den første fra det langstrakte sydamerikanske land til at holde mesterskabspokalen i ørerne.

Vincent Kompay i strålende humør, da Manchester City mandag festede og blev fejret oven på mesterskabet. Foto: AP
Vincent Kompay i strålende humør, da Manchester City mandag festede og blev fejret oven på mesterskabet. Foto: AP

Det er Daily Mail, der har gravet dybt i kælderarkiverne og talt sig frem til, at siden 1993 har i alt 259 spillere fra 47 nationer vundet mesterskabet. Heraf er de 85 englændere – ca. 33 procent – og det kan man så alt efter temperament vælge at betragte som positivt eller negativt set med britiske briller.

Tre danskere har oplevet den store mesterskabs-rus med champagne og efterfølgende fadbamser. Men forbløffende nok har blot én sølle italiener prøvet at vinde titlen, og her er der fri leg og rum til gode gæt – vi bringer navnene til allersidst i artiklen!

Ifølge Daily Mail ser top ti listen over nationaliteter således ud:

England: 85

Frankrig: 26

Brasilien: 16

Spanien: 13

Holland: 12

Argentina: 9

Portugal: 8

Belgien: 6

Tyskland: 6

Serbien: 6

Dertil kommer 37 andre nationer, hvor i blandt Danmark, Norge og Sverige hver kan bryste sig af tre Premier League-vindere.

Vincent Kompany er en af ialt seks belgiere, der har prøvet at vinde Premier League siden starten i 1992)93. Foto: AP
Vincent Kompany er en af ialt seks belgiere, der har prøvet at vinde Premier League siden starten i 1992)93. Foto: AP

Følgende klubber topper listen over spillere: Manchester United 86, Chelsea 60, Arsenal 42, Manchester City 35, Leicester 19 og – Blackburn Rovers med 15.

Andreas Christensen fik de sidste minutter på banen og dermed debut mod Sunderland i Chelseas guldsæson frem mod mesterskabet i 2015, men 12 minutters spilletid kvalificerede dengang ikke til medalje og Daily Mails vinder-statistik. Reglen om et bestemt antal spillede kampe tæller ikke længere, og Manchester City fik i år hele 40 guldmedaljer til fri leg i og rundt om truppen.

De tre danskere er i øvrigt: Peter Schmeichel, Anders Lindegaard og Kasper Schmeichel.

Den enlige italiener: En vis Mario Balotelli.

Se også: Michael Laudrup kædes sammen med Arsenal

Se også: Historiens yngste PL-vinder var for ung

Se også: Lurer på Barcelona: Kæmpe lønforhøjelse venter Eriksen

3 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere