Man U. bygger op: Ingen titler de næste tre år

Glazer-familien, der ejer Manchester United, har lagt en plan: Den falmede storklub skal genvinde Premier League. Men først om tre år

Manchester Uniteds spillere onsdag aften på Old Trafford, da pokalkampen mod Rochdale skal afgøres i straffesparkskonkurrence. Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix
Manchester Uniteds spillere onsdag aften på Old Trafford, da pokalkampen mod Rochdale skal afgøres i straffesparkskonkurrence. Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Her følger en advarsel til Manchester City, Liverpool FC og hvem der ellers anser sig selv som tophold i Premier League:

Manchester United er på vej tilbage!

Tilbage mod toppen og tidligere tiders storhed.

Ja ja, det fremgår måske ikke af resultaterne foreløbig i denne sæson. Vel nærmere tværtimod. Men den skulle være god nok.

Amerikanske ESPN har været i kontakt med unavngivne kilder, der efter sigende skulle være 'tæt på' Glazer-familien, der som bekendt ejer United. Og denne har udstukket en ny linje, der skal kulminere i foråret 2022, hvor det engelske mesterskab igen skal 'hjem' til Old Trafford.

Det er om to et halvt år.

I sig selv lang tid for et hold, der tidligere vandt mesterskabet nærmest efter behag under Alex Fergusons ledelse op gennem 1990'erne og 2000'erne. Og det må føles som endnu længere tid for de tålmodige og stærkt prøvede fans, selvom man objektivt set nok kan forstå, at United skal et par sæsoner ud i fremtiden, før man for alvor kan bide skeer over 38 kampe med City og Liverpool.

Arbejdsro til Solskjær
Om Ole Gunnar Solskjær er i klubben - og som manager - til den tid, er uvist. Meget uvist og næsten lige så usikkert. I hvert fald vurderet på hans resultater foreløbig denne sæson, hvor United efter seks kampe allerede er ti point efter Liverpool.

Ed Woodwaard, der er viceformand i klubben, sagde tirsdag under et conference call med klubbens investorer, at Solskjær bør få arbejdsro i forsøget på at skabe balance og resultater i toppen af Premier League. Dagen efter haltede man sig lige præcis forbi upåagtede Rochdale i EFL Cup'en.

Tålmodighed og pund, gerne mange af dem, er nok kodeordene i reetableringen af United som mesterhold. Men at det skal tage to et halvt år endnu, før man igen kan kalde sig mester...ja, tålmodighed vil i sandhed også komme i brug blandt såvel investorer som sponsorer og fans. I første omgang må målet være at kvalificere sig til Champions League.

Og så bliver det interessant at følge udviklingen - eller skal vi sige afviklingen - af den nuværende trup. For der må sandt for dyden være en række spillere på kontrakt, man skal skille sig af med i løbet af de næste par transfervinduer, før man kan sammensætte en trup, der skal kunne konkurrere om mesterskabet.

Se også: Hun døde i katastrofen: Nu vil familien have millioner

Se også: Efter rekord-aftale: Sponsor slæber Liverpool i retten

Se også: Peter Schmeichel raser: - Det er en joke


Festglade Ronaldinho fik indskrevet i sin kontrakt med Flamengo, at han havde lov til at gå ud to aftener om ugen. Foto: Vanderlei Almeida/Ritzau Scanpix Sport og Spil Fodboldens skøreste aftaler: Madlavningskursus, LEGO-huse og vægtbøder

Foto: Getty Images Sport og Spil Var profileret tv-ekspert: Nu vil han have kvinderne til at underkaste sig mændene

Sport og Spil Premier League-stjerne tjente over 200 millioner: Nu er de brugt allesammen

69 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere