Annonce:
Annonce:

Manchester City henter dyreste Premier League-spiller nogensinde

Manchester City har offentliggjort deres første store indkøb denne sommer. De engelske mestre henter Jack Grealish i Aston Villa for rekordbeløb

×
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Premier League

Jack Grealish skifter fra Aston Villa til de engelske mestre, Manchester City, på en seksårig kontrakt.

Manchester City bekræftede nyheden på klubbens hjemmeside torsdag. Dermed bliver Grealish den første store tilgang til Pep Guardiolas mandskab i sommerens transfervindue.

Rigmandsklubben har ifølge flere engelske medier betalt 100 millioner pund, omkring 873 millioner kroner, for den 25-årige engelske landsholdsspiller, hvilket gør Grealish til den dyreste Premier League-spiller nogensinde.

Jack Grealish, der er født i Birmingham, spillede for lokale Aston Villa siden ungdomsårene, hvor det blev til 185 kampe og 29 mål inden skiftet til Manchester City. Birmingham-klubben havde dog til det sidste prøvet at overtale Grealish til at blive i klubben men forgæves.

Onsdag hentede Aston Villa den jamaicanske kantspiller Leon Bailey i Bayer Leverkusen, som kan ses som en erstatning for Grealish.

Manchester City skulle dog være langt fra færdig med at handle denne sommer. Den engelske stjerneangriber Harry Kane skulle stå højt på Pep Guardiolas ønskeliste.

Klubben er angiveligt klar til at byde svimlende 150 millioner pund, hvilket svarer til 1,3 milliarder kroner, for Tottenham-angriberen, som vil sende Kane op over Grealish på listen over dyreste Premier League-spillere nogensinde.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: