Manchester City ramt igen

Den 23-årige brasilianske angriber Gabriel Jesus er løbet ind i en skade og går glip af klub- og landskampe

Gabriel Jesus jubler efter sin scoring til 3-1 mod Wolverhampton Wanderers. men angriberen pådrog sig en skade i kampen og er derfor ikke med, når Manchester City på søndag møder Leicester City. Foto: Marc Atkins/Ritzau Scanpix
Gabriel Jesus jubler efter sin scoring til 3-1 mod Wolverhampton Wanderers. men angriberen pådrog sig en skade i kampen og er derfor ikke med, når Manchester City på søndag møder Leicester City. Foto: Marc Atkins/Ritzau Scanpix

Kamil Wilczek scorede åbningsmålet for FCK. Foto: Jens Dresling Europa League Nedbrud på værst tænkelige tidspunkt

Manchester City må undvære en af sine mest målfarlige spillere, når holdet på søndag møder Leicester med Kasper Schmeichel i målet.

Den brasilianske angriber Gabriel Jesus pådrog sig en skade, da City mandag besejrede Wolves på udebane, og ifølge BBC er Jesus ude i mindst tre uger. Mediet oplyser ikke, hvilken skade der er tale om.

På Twitter meddeler Gabriel Jesus, at han 'snart' er klar igen.

Brasiliens fodboldforbund oplyser, at det vil se bort fra Gabriel Jesus til to landskampe i oktober.

- Det engelske hold kontaktede landsholdets læge, Rodrigo Lasmar, og informerede om spillerens skade, oplyser forbundet.

Brasilien møder Bolivia den 9. oktober og Peru fire dage senere.

Den 23-årige Gabriel Jesus spillede samtlige 90 minutter og scorede til slutresultatet 3-1, da Manchester City indledte sæsonen mod Wolves.

I den foregående sæson scorede Jesus 14 mål og lagde op til otte scoringer i Premier League.

I forvejen må City, der i sidste sæson sluttede på andenpladsen i ligaen, undvære angriberen Sergio Agüero. Han ventes at sidde udenfor i yderligere syv uger som følge af en knæskade, skriver BBC.

Så ruller 2. division igen, og Ekstra Bladet sender samtlige 14 kampe i hver eneste runde. Køb adgang her (+) for kun 49 kroner om måneden.

Jesper Lindstrøm scorede i Parken senest, og Brøndby-talentet får formentlig genvalg i weekenden. Han er i hvert fald i start-formationen hos Ekstra Bladets manager-ekspert, Frederik Ingeman. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix Sport og Spil Umulig at se bort fra: Absolut største fidus

Niels Frederiksen har fået meget ud af de unge Brøndby-talenter, der er kommet ind i hans trup. Foto: Lars Poulsen. Sport og Spil Brøndbys store mirakelkur

0 kommentarer
Vis kommentarer