Manchester City jagter den direkte billet til Champions League i næste sæson, og lørdag tog Josep Guardiolas tropper et vigtigt skridt.
City tog hjemme imod Crystal Palace fra den tunge ende af Premier League, og det resulterede i en 5-0-sejr til hjemmeholdet efter en lynscoring af spanske David Silva.
Sejren sendte Manchester City op på tredjepladsen med 69 point for 35 kampe ligesom Liverpool, der på fjerdepladsen har en dårligere målscore.
Crystal Palace ligger nummer 16 med seks point ned til Swansea under nedrykningsstregen, inden Swansea spiller senere lørdag.
Efter to minutter kørte City bolden rundt uden for gæsternes felt.
Den endte hos Silva inde i feltet, og spanieren hamrede bolden i mål og sikrede hjemmeholdet en drømmeindledning på opgøret.
Se scoringen her:
Herefter stod der City på opgøret, og der var chancer nok til at udbygge føringen, men langsomt kom Crystal Palace bedre med i opgøret.
Christian Benteke havde en mulighed for at udligne for Crystal Palace, men hjemmeholdet kunne gå til pause med en smal føring efter Silvas lynscoring.
Fire minutter skulle City så bruge i anden halvdel, før bolden igen lå bag Wayne Hennessey i Palace-målet.
Kevin De Bruyne modtog bolden i højre side, og inde i feltet fik Vincent Kompany lov at stå fuldstændig udækket af Palace-forsvaret.
De Bruyne spillede fladt Kompany fri, og belgieren hamrede bolden i mål til 2-0-føring efter endnu en tidlig scoring.
Herefter sad hjemmeholdet markant på opgøret, og ti minutter senere blev gæsternes håb om at vende opgøret slukket.
Unge Gabriel Jesus spillede fikst Kevin De Bruyne fri. Den flade aflevering fra brasilianeren lå perfekt foran belgieren, der kunne løbe et par skridt og sparke bolden fladt ind bag Hennessey, der langt fra var chanceløs.
Se lige den her kongeredning af Citys reservemålmand: