Manchester City smidt ud af Champions League

UEFA har udelukket Manchester City i to sæsoner og udstukket en gigantisk bøde til klubben for brud på Financial Fair Play

Manchester City har fået en meget streng straf for brud på reglerne om Financial Fairplay - men de vil appellere sagen til CAS. Foto: Ritzau Scanpix
Manchester City har fået en meget streng straf for brud på reglerne om Financial Fairplay - men de vil appellere sagen til CAS. Foto: Ritzau Scanpix

De regerende engelske mestre, Manchester City, er blevet udelukket af Champions League i de kommende to sæsoner og har fået en gigant-bøde på 225 millioner kroner af UEFA. Det sker, efter at klubben har brudt bestemmelserne om Financial Fair Play, hvilket Ekstra Bladet skrev om allerede i sommer.

Det oplyser Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) fredag i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at det er The Club Financial Control Body (CFCB), som har efterforsket sagen.

Desuden har Manchester-klubben opgivet falske oplysninger om dens sponsorindtægter, der dermed skulle dække over forseelsen. Mere konkret drejer det sig om trøje- og stadionsponsoren, Etihad, der ret beset ikke betaler det beløb, Manchester City har opgivet. Det gør derimod selskabet Abu Dhabi United Group, der ejer Manchester City og ledes af Sheikh Mansour bin Zayed Al Nahyan, der såmænd også ejer Etihad.

Manchester City er ikke overraskende uenig i dommen og har tænkt sig at appellere den:

- Manchester City er skuffet, men ikke overrasket over UEFA.

- Klubben har altid forventet at skulle ende med at søge en uafhængig instans for upartisk at vurdere de uigendrivelige beviser, der støtter klubbens holdning.

- Dette er en sag, der er startet af UEFA, kørt af UEFA, og dømt af UEFA. Nu da denne fordømmende proces er slut, vil klubben så hurtigt som muligt forfølge en upartisk dom, og den vil derfor ved først givende lejlighed åbne en sag med CAS (Sportens Uafhængige Appelret, red.), skriver klubben i en erklæring.

Dermed er det sidste punktum ikke sat i sagen - men det tegner dog ikke lyst for Manchester City.

AC Milan har tidligere modtaget en lignende sanktion med to års karantæne, men fik gennem CAS forhandlet sig frem til blot et enkelt års karantæne fra europæisk fodbold, hvilket klubben afsoner nu.

I Serie A betød det, at holdene bag Milan blev forfremmet en plads på kvalifikations-stigen til de europæiske turneringer, hvilket også kan gøre sig gældende i Premier League. Her indtager Manchester City aktuelt en andenplads, hvilket er betydende med en Champions League-plads.

Nicklas Bendtner mødte torsdag op på den røde løber til Zulu Awards med kæresten. Han ville dog ikke tale med pressen, og det var derfor ikke muligt at blive klogere på de to boliger, han har til salg. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Intl. fodbold - 14. feb. 2020 - kl. 19:10 Bendtner kæmper med at sælge to luksusboliger

Ronnies røverhistorier gjorde ham til ugens store prügelknabe. Foto: Polfoto/Nicolai Tobias Dansk fodbold - 14. feb. 2020 - kl. 07:55 Løj sig skadet: Du skulle have sagt undskyld

Se også: Hård kritik: - FCM er kunder hos kongefamilien

228 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere