Manchester United-legende død

Legendariske Tony Dunne, der vandt både Mesterholdenes Europa Cup og hjemlige titler med Manchester United, er død

Tony Dunne (tredje spiller fra venstre) var en sand legende i Manchester United. Han spillede bl.a. sammen med Bobby Charlton (anden spiller fra højre). Foto: Ritzau Scanpix.
Tony Dunne (tredje spiller fra venstre) var en sand legende i Manchester United. Han spillede bl.a. sammen med Bobby Charlton (anden spiller fra højre). Foto: Ritzau Scanpix.

Manchester United-legenden Tony Dunne er død i en alder af 78 år. Det skriver flere britiske medier, heriblandt London Evening Standard, sent mandag aften.

Irske Tony Dunne spillede 530 kampe for Manchester United og var på det berømte hold under Sir Matt Busby, der vandt mesterskabet i 1965 og 1967. Dunne var også en del af det United-hold, der vandt Mesterholdenes Europa Cup i 1968 med 4-1 over Benfica.

I det hele taget spillede venstre backen en vigtig rolle i genopbygningen af Manchester United efter München-katastrofen i 1958. Dunne kom til United i 1960.

- En af vores bedste backs nogensinde, skrev United på Twitter mandag aften.

Tony Dunne opnåede også at vinde en FA Cup-titel i sine 13 år i Manchester United, ligesom han fik 33 kampe for det irske landshold.

- En uundværlig del af Europa Cup-vinderholdet i 1968. En spiller, som optrådte 535 gange i Manchester Uniteds røde trøje. Vores dybtfølte kondolencer går til Tony Dunnes nærmeste. Må han hvile i fred, skriver United.

Det var Tony Dunnes første klub, Shelbourne FC, der bekræftede de triste nyheder om den tidligere fodboldspillers død mandag aften.

Tony Dunne spillede i sin tid efter Manchester United for Bolton Wanderers og i amerikanske Detroit Express, hvor han sluttede sin aktive karriere i 1979.

Kun syv spillere har optrådt flere gange for Manchester United: Ryan Giggs (963) Bobby Charlton (758), Paul Scholes (718), Bill Foulkes (688), Gary Neville (602), Wayne Rooney (559) og Alex Stepney (539).

Der blev uddelt to røde kort i denne spillerunde. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix Sport og Spil Derfor var rødt kort i orden

Sport og Spil Hvem gider FCN?

Se også: CAS behandler Manchester City-sag