100 kasser! City på guldkurs efter storsejr

Yaya Toure scorede Manchester City-mål nummer 100 denne sæson, og nu kan holdet nøjes med uafgjort mod West Ham på søndag for at sikre sig mesterskabet

Edin Dzeko scorede to gange og har sikret Manchester City et fantastisk udgangspunkt. De skal blot bruge ét point søndag mod West Ham for at vinde det engelske mesterskab for anden gang på tre sæsoner. (Foto: Lynne Cameron)
Edin Dzeko scorede to gange og har sikret Manchester City et fantastisk udgangspunkt. De skal blot bruge ét point søndag mod West Ham for at vinde det engelske mesterskab for anden gang på tre sæsoner. (Foto: Lynne Cameron)

Manchester City er meget tæt på det engelske mesterskab for anden gang i løbet af tre år.

Det tog sin tid at få hul på bylden mod hårdtkæmpende Aston Villa. Men forløsningen kom efter en times spil, da Edin Dzeko dukkede op i feltet og bragte Manchester City på mesterskabskurs.

Siden endte det med en nedsabling af Aston Villa.

Dzeko udbyggede føringen med endnu en træffer, da han dukkede op tæt under mål og scorede sæsonens træffer nummer 16. Kort før tid scorede Stevan Jovetic med en flad afslutning.

I tillægstiden satte Yaya Toure - Premier Leagues bedste midtbanespiller - kronen på værket med en fantastisk solotur over en halv banelængde. En imponerende magtdemonstration.

Toure scorede sæsonens træffer nummer 20. Men det var også et historisk mål, fordi det var nummer 100 i sæsonen for City i Premier League.

Manchester City vandt opgøret 4-0 og kan nu nøjes med uafgjort i sæsonens sidste kamp på søndag mod West Ham, fordi de også er 13 mål bedre end Liverpool.

Se også: Nu straffer UEFA de rige: Chok-bøder til City og PSG

Man City-Aston Villa 3-0: Se højdepunkterne her

Selv om Liverpool formår at besejre Newcastle, kan Manchester City næsten spille uden nerver. De skal blot undgå at tabe hjemmekampen mod Andy Carroll & Co på Etihad søndag eftermiddag.

Nu skal der nærmest ske mirakler, hvis ikke Manchester City skal sikre sig titlen. For klubben fra den blå del af Manchester har både i Capital One Cupen og Premier League besejret West Ham på overbevisende facon tidligere på sæonen.

Aston Villa har ellers tidligere i sæsonen drillet top-4 holdene. Faktisk har de hentet hele 10 point mod de hold, der aktuelt ligger i top-4 af Premier League.

De har tidligere på sæsonen beesejret både Aston Villa, Manchester City og Chelsea samt fået uafgjort på Anfield mod Liverpool. Men selv om de kæmpede og sloges for point på Etihad, kunne de kun holde samme på tropperne én times tid.

Før pausen pressede Manchester City gæsterne i bund, men det kneb med at skabe de åbne målchancer, selv om både David Silva og Yaya Toure brændte gode muligheder.

Se også: City-boss storsviner kommende United-træner

Aston Villa havde held med en kompakt 6-3-1 opstilling, hvor det gik godt så længe kræfterne slog til.

Hos Aston Villa var Nicklas Helenius slet ikke i truppen. Han har endnu ikke prøvet at spille fra start i Premier League. Det ligner et logisk farvel til Premier League, selv om Helenius har to år igen af kontrakten.

Se mål nummer 100 her
Yaya Toure scorer City-mål nr. 100 på forrygende vis!

0 kommentarer
Vis kommentarer