City-manager: Guardiola-ansættelse har ødelagt sæsonen

Annonceringen af Guardiola som kommende City-manager fjernede spillernes fokus, mener Manuel Pellegrini

Nyheden om, at Guardiola overtager holdet efter sommer, kom på et dårligt tidspunkt, mener Pellegrini. (Foto: AP)
Nyheden om, at Guardiola overtager holdet efter sommer, kom på et dårligt tidspunkt, mener Pellegrini. (Foto: AP)

Manchester Citys sæson er blevet ødelagt af, at klubben 1. februar annoncerede, at Josep Guardiola bliver klubbens manager fra næste sæson.

Det mener Citys nuværende manager, Manuel Pellegrini. Han forklarer det med, at klubben tilbage i februar tabte hjemmekampene mod konkurrenterne Leicester og Tottenham i kølvandet på nyheden om Guardiola.

- Jeg er selvfølgelig frustreret, fordi vi ikke forventede at tabe hjemmekampene til Leicester og Tottenham. Men der er mange årsager til, at det skete.

- I begyndelsen af februar kom der nyheder om et managerskifte og om spillere, der ikke vil være her næste år. Det var ting, som påvirkede spillerne.

- Det er ikke let for spillerne, når de i avisen læser om alle tingene, som skal ske i næste sæson. Om alle som skal ind og ud. Det gør det ikke let at fokusere, siger Pellegrini ifølge The Telegraph.

Guardiola kan klappe i sine hænder. Han har underskrevet en kontrakt med Manchester City og får nu endelig chancen i en Premier League-storklub. (Foto: AP) Premier League - 1. feb. 2016 - kl. 14:21 Guardiola tager over i Manchester City

På det tidspunkt var Manchester City en seriøs guldkandidat, men nu må klubben indstille sig på, at sæsonen næppe slutter med mere end den Champions League-givende tredjeplads i ligasammenhæng.

I Champions League er klubben med i semifinalerne, hvor Real Madrid venter.

- Vi er blevet stabile igen. Jeg er meget glad for måden, som vi har spillet de seneste kampe på. Vores hold har karakter og personlighed. Vi giver aldrig op, og spiller vi på samme niveau, så kan vi nå Champions League-finalen, siger Pellegrini.

Ronaldo sendte nærmest Wolfsburg ud af Champions League på egen hånd med et hattrick. Nu går vejen til finalen over Manchester City. Foto: AP Champions League - 15. apr. 2016 - kl. 12:05 Klassekampe: Her er Champions League-semifinalerne

Se også: Vraget City-manager overvejer at blive i Premier League

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere