På den sidste dag i sommerens transfervindue skabte Manchester United store overskrifter, da de ifølge flere medier smed mellem 370-400 millioner kroner efter den daværende teenager Anthony Martial.
United var på udkig efter en angrebsforstærkning til holdet, og i sidste øjeblik blev det altså den unge franskmand, der blev tilføjet til truppen, selvom han langt fra var slået til på den store scene - og først var ved at bide sig fast i Ligue 1-klubben Monaco.
Henry om Uniteds rekordkøb: Et kæmpe sats
En høj pris for en ung spiller, mente mange eksperter og fodboldfans, der heller ikke har været iøjnefaldende og afgørende på det seneste.
Martial fik en fornem start i den engelske storklub, da han bankede fire kasser ind i sine første fire kampe for United, men siden da har der været langt mellem snapsene for den nu 20-årige franskmand, der har brugt de seneste 17 kampe for at nå samme målantal.
Nu viser det sig, at angriberen kan ende med at koste United endnu mere i fremtiden.
Den franske avis Le Figaro har fået fingrene i et dokument, der afslører hvor meget United betalte i transfersum for Martial. Derudover løfter papirerne sløret for, at spillerens agent og Monaco har tilføjet flere klausuler i kontrakten, der i sidste ende kan komme den franske klub til gode økonomisk.
Ydmyg Martial: Selvfølgelig kender Rooney mig ikke
Af dokumentet fremgår det, at Manchester skulle slippe små 374 millioner danske kroner for Martial, men Monaco vil få overført 10 millioner euro - cirka 75 millioner - yderligere, når Martial scorer 25 mål for Premier League-holdet. Angriberen har indtil videre scoret otte kasser for 'De Røde Djævle'.
Derudover får den franske klub 75 millioner ekstra, når den 20-årige har spillet 25 landskampe for Frankrig og samme sum, når eller hvis Martial bliver nomineret til Ballon d'Or.
Dermed kan transfersummen for Martial ende op i næsten 600 millioner danske kroner.
Martials agent sviner Wenger for dårlig scouting
Og for det ikke skal være løgn, har Monaco også sikret sig en del af overskuddet i en eventuel fremtidig transfersum, hvis Martial en dag bliver solgt videre til anden klub inden sommerens transfervindue i 2018.
Det må siges at være godt købmandsskab. Af Monaco.
Du kan se og læse det lækkede dokument, som Le Figaro har fået fingrene i, ved at klikke HER.
TV: Martial fik noget af en drømmedebut for United, da han scorede til 3-1 mod Liverpool. Gense målet i videoen herunder: