Før braget: Her er Europas mest forgældede fodboldklub

Manchester United er den fodboldklub i Europa med den største gæld. Der er dog ingen grund til panik for United

Den er god nok. Zlatans arbejdsgiver har Europas størte gæld. Foto: All Over Press
Den er god nok. Zlatans arbejdsgiver har Europas størte gæld. Foto: All Over Press

Resultaterne er igen begyndt at flaske sig i Manchester United, men uden for banen går det knap så strygende for den slumrende, engelske kæmpe.

En ny rapport fra det europæiske fodboldforbund, UEFA, viser nemlig, at Manchester United er den fodboldklub i Europa, der har den største gæld. Gælden hos De Røde Djævle lyder på 536 millioner euro, hvilket svarer til cirka til 3,98 milliarder kroner.

Dermed har Manchester United en godt 1,5 milliarder kroner større gæld end Europas næstmest forgældede klub, portugisiske Benfica.

Se Europas ti mest forgældede fodboldklubber nederst.

Det er de amerikanske klubejere, Glazer-familien, som har oparbejdet den store gæld, efter United kom på amerikanske hænder i 2005.

Den store gæld har gjort flere fanfraktioner på Old Trafford vrede, hvilket er blevet markeret med grønne og gule halstørklæder hos fansene på Old Trafford. Halstørklæderne bæres blandt andet som protest imod Glazer-familiens drift af klubben.

Brexit koster United
Det er dog Brexit - Storbritanniens exit fra EU - der har kostet Manchester United mest på kistebunden det seneste år. Kursfaldet på den engelske pund har kostet United en forøgelse i gælden på hele 18 procent, skrev avisen The Guardian tilbage i november.

UEFA-rapporten understreger dog, at gælden skal holdes op mod klubbernes indtægter og langsigtede aktiver.

Derfor er der ingen grund til panik, når man sammenligner med Manchester Uniteds årlige omsætning.

I 2015 omsatte klubben for hele 3,87 milliarder kroner. Tredjemest i verden efter FC Barcelona og Real Madrid. Med andre ord svarer Uniteds gæld cirka til klubbens årlige omsætning og kun 80 procent af klubbens aktiver.

Mere bekymrende læsning er UEFA-rapporten for den engelske Championship-klub Queens Park Rangers og tyrkiske Fenerbahce. QPR's gæld svarer til 480 procent af klubbens aktiver, mens Fenerbaches procentdel når helt op på 610.

Husk, at du kan følge Manchester United-Liverpool live på ekstrabladet.dk fra klokken 17.

Se også: José Mourinho scorede kassen på Chelsea-fyringer

Se også: Koeman punger ud for United-reserve

Se også: På krigsstien igen: Spydig Mourinho stikker til forgængeren

1 af 2 Pengene fosser både ud og ind på kontoen hos Manchester United. Arkivfoto: Finn Frandsen
2 af 2 Den er god nok. Zlatans arbejdsgiver har Europas størte gæld. Foto: All Over Press
77 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere