Forbund undersøger laserangreb mod Rooney

Da Wayne Rooney skulle sparke straffespark mod Middlesbrough i går, fik han peget en grøn laser i ansigtet. Nu går det engelske fodboldforbund ind i sagen

Wayne Rooney blev generet af laserlys fra tribunen, da han skulle sparke straffespark.
Wayne Rooney blev generet af laserlys fra tribunen, da han skulle sparke straffespark.

I denne sæson har Wayne Rooney været genstand for en endeløs kritik, der bestemt ikke er aftaget det seneste døgn.

 Han var nemlig del af den Manchester United-offensiv, der ikke formåede at score mod Championship-mandskabet Middlesbrough, selv om man havde 120 minutter i onsdagens Capital One Cup-kamp.

Se også: Rooney blændet af laser - brændte straffespark

Bedre blev det ikke af, at kaptajnen brændte sit spark i den følgende straffesparkskonkurrence. Rooney har dog en mere eller mindre god undskyldning for at misse. Han fik nemlig grønt laserlys i øjet, og det kaster nu en disciplinærsag af sig.

Ifølge The Guardian har det engelske fodboldforbund, FA, tænkt sig at undersøge episoden, der fandt sted foran Middlesbroughs omkring 10.000 medrejsende fans.

Se også: Van Gaal erkender scoringsproblem i Manchester United

Rooney kan desuden glæde sig over, at han ikke var ene mand om at misbruge spillets største chance. Kun unge Andreas Pereira scorede, mens rutinerede folk som Michael Carrick og Ashley Young også brændte deres spark. Dermed er Middlesbrough altså videre til femte runde af Capital One Cup'en.

 Se også: Manchester United skuffer fælt i pokalen

10 kommentarer
Vis kommentarer