Frustreret Van Gaal: Vi var det bedste hold

Louis van Gaal var frustreret og skuffet efter Manchester Uniteds forsømte kamp mod Aston Villa, der sluttede 1-1

Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Engelsk fodbold
Følg Premier League

Manchester United havde alle muligheder for at tage fra Villa Park med et godt resultat, men de rødklædte United-spillere måtte tage til takke med et point efter de 90 minutters spil.

Radamel Falcao havde ellers udlignet Aston Villas 1-0-føring, og da Gabriel Agbonlahor blev sendt fra banen i det 65. minut, var alt lagt an til et United-pres mod Villa-forsvaret.

Men ind kom bolden ikke, og kampen sluttede med det uafgjort 1-1-resultat, og det var en bitter pille at sluge for manager Louis van Gaal.

- Det var skuffende ikke at vinde kampen. Vi var det bedste hold kampen igennem. Villa scorede mod fortjeneste, vi kom tilbage med et godt mål, og vi pressede og skubbede på til sidst, men vores sidste og afgørende afleveringer var ikke, som vi gerne ville have, siger hollænderen til Sky Sports.

Van Gaal var specielt træt af, at hans spillere ikke formåede at udnytte overtallet i knap 30 minutter.

- De forsvarede meget og havde mange mand bag bolden, og det gjorde det svært. Vi skulle dog have skabt flere chancer. Jeg er meget frusteret, og det tror jeg også, at spillerne er, for vi var det bedste hold uden at vinde, lyder det videre fra den hollandske manager.

Med det ene point er Manchester United på tredjepladsen i Premier League med syv point op til Manchester City på andenpladsen.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+