Holder stædigt fast: United vil have dansk stortalent

Storklubben Manchester United er stadig interesseret i danske Joachim Andersen som ny spiller til forsvaret, skriver stor Manchester-avis

Ekstra Bladet besøgte for nylig Joachim Andersen i Sampdoria. Her fortalte han, hvordan det føles at blive kædet sammen med store engelske klubber. Video/redigering: Tariq Mikkel Khan/Kristian Hansen.

Manchester United fik ikke den forsvarsspiller de ønskede sig i det seneste transfervindue. De har tidligere haft følere ude efter den danske Serie A-stopper Joachim Andersen, og interessen er stadig stor. Det skriver Manchester Evening News.

Ifølge mediet er interessen gensidig, og danskeren skulle være klar til at skifte til sommer,

Midtstopperen har holdt et højt niveau for Genova-klubben, og det har skabt interesse på nogle af fodbold-europas dyre adresser.

I løbet af januars transfervindue blev han ligeledes kædet sammen klubber som Inter og Tottenham. Det ser ud til, at der bliver hård kamp Andersens underskrift.

Uniteds interesse for danskeren startede, allerede da José Mourinho var manager for klubben. Det var den fysiske træner, italienske Stefano Rapetti, der anbefalede Joachim Andersen til klubben. Rapetti har tidligere været ansat i Joachim Andersens klub, Sampdoria, inden han blev headhuntet af José Mourinho.

Se også: Mourinho stod bag: Sådan opdagede United dansk stortalent

Joachim Andersen kan blive den sjette dansker til at trække i United-trøjen efter Jesper Olsen, John Sivebæk, Peter Schmeichel, Mads Timm og Anders Lindegaard, hvis skiftet skulle blive til noget.

- Vi må se hvad der sker
Da Ekstra Bladet i januar besøgte Joachim Andersen i Genova, var han rolig i forhold til fremtiden.

- Jeg koncentrerer mig egentlig bare om at være her, og så må vi se, hvad der sker til sommer. For lige nu skal der ikke ske noget. Det er for tidligt.

- Det er vigtigt, at en klub har den rigtige plan med mig. Jeg skal have udsigt til spilletid. Jeg har heller ikke noget imod at blive en sæson mere i Sampdoria, sagde Joachim Andersen da Ekstra Bladet besøgte ham i Genova.

Joachim Andersen er et stort navn i Italien.
Joachim Andersen er et stort navn i Italien.
 

Ikke det eneste United-emne
Manchester United har længe været på udkig efter nyt blod til forsvaret, som særligt i starten af sæsonen havde store problemer. Udover danske Joachim Andersen viser United også interesse for Napolis forsvarsklippe Kalidou Koulibaly og Milan Skriniar fra Inter.

United har på nuværende tidspunkt midterforsvarene Eric Bailly, Victor Lindelöf, Phil Jones. Marcos Rojo og Chris Smalling i førsteholdstruppen.

Se også: Dropper Manchester United og går sammen med Arnesen

Eriksen og co. må fortsætte væbne sig med tålmodighed i forhold til at få indviet deres nye stadion. Foto: Ritzau Scanpix Premier League - 7. feb. 2019 - kl. 15:51 Farcen om Eriksens 'nye hjem' fortsætter

Se også: Sand om afdød manager: Han kaldte mig svigersøn

3 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere