Han er manden bag et af de mest spøjse og kritiserede øjeblikke under VM i Qatar.
Emiren af Qatar med det lange navn Sheikh Tamim bin Hamad al-Thani trak i den grad overskrifter, da han iførte Lionel Messi en sort kappe, kort før den argentinske VM-helt løftede trofæet.
Nu planlægger den stenrige qatarske emir at gøre nyt indtog i fodboldverdenen.
Ifølge det britiske medie The Guardian er Sheikh Tamim bin Hamad al-Thani interesseret i at købe selveste Manchester United for svimlende 4,5 milliarder britiske pund, hvilket svarer til cirka 37,7 milliarder kroner.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Ikke usandsynligt
Det er langt fra sikkert, at købet vil gå igennem. Glazer-familien, der er de nuværende ejere af den traditionsrige klub, vil angiveligt have seks milliarder pund for at lade qataren købe dem.
Men Amnesty UK's økonomiske direktør ville ikke blive overrasket, skulle det ske.
- I kølvandet på VM og den ihærdige indsats fra den qatarske regering med at skabe et glimtende nyt image for landet, virker det højst sandsynligt, at ethvert bud på Manchester United fra Qatar ville være en fortsættelse af det statsstøttede projekt med 'sportswashing', siger han til The Guardian.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Olipenge i England
Det er ikke første gang, at engelske fodboldklubber bliver opkøbt af rige skikkelser i Mellemøsten.
I oktober 2021 år blev arbejderklubben Newcastle solgt til det saudiarabiske konsortium Public Investment Fund, der er kontrolleret af den saudiarabiske kronprins Mohammad bin Salman.
Den qatarske emir får dog konkurrence i kampen om at få lov til at købe Manchester United. Der er nemlig også interesse fra forretningsmanden Jim Ratcliffe, der er Storbritanniens rigeste mand.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
FC Københavns nye spiller, Jordan Larsson, kan hentes billigt til sommer, hvis de rigtige betingelser opfyldes. Hør mere i Ekstra Bladets nye transfer-podcast 'Varme drenge' herunder eller i din podcast-app.