Manchester United jagter Benfica-stjerne og Liverpool-emne

Manchester United har allerede hentet tre spillere dette vindue, men endnu kan to spillere være på vej.

Nicolas Gaitan (t.h) kan blive ny United-spiller. (Foto: AP)
Nicolas Gaitan (t.h) kan blive ny United-spiller. (Foto: AP)

Manchster Untied annoncerede lørdag indkøbene af både Bastian Schweinsteiger og Matteo Darmian, og selvom de endnu tidligere på sommerens transfervindue også har skrevet kontrakt med Memphis Depay, så ser det ikke ud til at Premier League-klubben er færdig for denne sommer.

Søndag var Cassiano Pereira, agent til Manchester Uniteds backspiller Rafael, nemlig ude og udtale sig til avisen Record, og han afslørede nogle interessante transfernyheder for Manchester United.

Grunden til at han kender disse rygter er på grund af, at hans klient Rafael er indblandet i disse. Rafael ventes nemlig at sendes den modsatte vej af det mangeårige United-emne, Nicolas Gaitan.

- Benfica og Manchester United er i forhandlinger over Gaitan, og det ene tilbud inkluderer Rafael der sendes til Benfica, fortæller agenten.

Samtidig melder The Sun, at Manchester United også er ude efter Liverpools evige sommermål, Christian Benteke.

28 kommentarer
Vis kommentarer