Annonce:
Annonce:

Medier er enige: - Nu sker det

Manchester United har haft svært ved at holde fingrene fra den hollandske mesterklub Ajax. Først hentede de træneren, så anføreren og nu holdets store stjerne

Ajax' Antony har en helt unik teknik, som United nu betaler 750 millioner kroner for. Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix
Ajax' Antony har en helt unik teknik, som United nu betaler 750 millioner kroner for. Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Premier League
Følg Manchester United

Hvis denne sommer er indikation på en tendens, så er det, at den hollandske talentfabrik Ajax Amsterdam har svært ved at holde på sine medarbejdere.

I starten af juli smuttede holdets stjernetræner Erik ten Hag til den nordengelske storklub Manchester United. Ikke længe efter begyndte rygterne at florere om, at ten Hag havde et brændende ønske om at anskaffe sig en ny venstrebenet midterforsvar.

Han indleverede sin ønskeliste, og øverst på den stod argentinske Lisandro Martinez, anfører for Ajax og første mand på holdkortet i hollænderens start 11'er. Så måtte United betale ved kasse ét, og sådan tikkede 420 millioner kroner ind på Ajax' konto.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ten Hag får sin vilje og får endnu en af sine gulddrenge til klubben, som har kæmpet med at brillere offensivt. Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix
Ten Hag får sin vilje og får endnu en af sine gulddrenge til klubben, som har kæmpet med at brillere offensivt. Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix

Nu melder flere medier, at United igen har hånden i den hollandske-kagedåse, for nu skal offensiven forstærkes med et velkendt ten Hag-ansigt.

Annonce:

Det pålidelige fodboldmedie The Athletic melder, at United nu er få detaljer fra at betale op mod 750 millioner danske kroner for den brasilianske stjernetekniker Antony. Nyheden tog for alvor fart, efter brasilianeren slet ikke var på holdkortet mod Utrecht i søndagens 0-2 sejr.

Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano er Antony og Manchester United nået til enighed om en femårig kontrakt, og nu er flyet til Manchester booket, hvor spilleren kun mangler det obligatoriske lægetjek.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Hele situationen er til stor frustration for ten Hags arvtager, Alfred Schreuder, der beklager sig over den magtesløshed, han føler med sommerens spillerafgange.

- I disse dage handler alting om penge. Det, synes jeg, er sørgeligt. Men sådan er det bare.

- Jeg bifalder ikke den udvikling, og at det bliver ved med at gå ud over os, siger træneren i et interview til ESPN NL.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Ajax har for vane at være nogle af verdens dygtigste til at opfostre unge spillere i klubben, give dem tillid, spilletid og gøre dem til stjerner.

Annonce:

Men det har resten af de europæiske storklubber også lagt mærke til.

Til trods for at Ajax så sent som i 2019 var få sekunder fra at gå videre til finalen i Champions League, cementerer denne handel yderligere, at Ajax forbliver en foderklub for de andre europæiske storhold, der har et større spiller- og lønbudget til rådighed.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik du læst:

Her er AaB's transferplan  

Debutmareridt i AaB-nedtur

FCK-boss afslører: Vi afviste Cavani

Medie: Lössl-transfer kollapset  

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: