Nattens udvikling: I Paris elsker de allerede United-stjerne

PSG bekræfter, at Angel di Maria er tæt på et skifte

Angel di Maria kommer i PSG til at spille sammen med David Luiz, der lystigt melder ud, at han 'elsker' sin tidligere holdkammerat (Foto: AP)
Angel di Maria kommer i PSG til at spille sammen med David Luiz, der lystigt melder ud, at han 'elsker' sin tidligere holdkammerat (Foto: AP)

De seneste dage er Angel di Marias skifte fra Manchester United til Paris SG kommet tættere og tættere på, og nu bekræfter franskmændene også, at man er tæt på at tilknytte argentineren.

- Omkring Angel di Maria, så er den tæt på at blive afsluttet, og jeg er meget positiv omkrring det, siger PSG-træner Laurent Blanc ifølge goal.com på nattens pressemøde i USA, hvor klubben er på træningslejr.

Og i PSG er flere spillere allerede begyndt at byde argentineren velkommen. Zlatan Ibrahimovic var først, og nu også brasilianske David Luiz.

- Vi vil vinde Champions League, og Di Maria er en spiller, der kan hjælpe os med det næste skridt, siger Luiz ifølge samme fodboldsite.

- Di Maria er en af verdens tre bedste kantspillere. Han er hurtig, teknisk stærk, han kan aflevere, han kan score, og så kan han spille både individuelt og for holdet, siger Luiz.

Se også: United-stjerne missede fly: Enig om salg for 470 mio

Se også: Zlatan har talt: Dí María er velkommen

- Jeg kender ham fra Benfica, hvor vi spillede sammen, da vi var unge. Han vil elske at spille i den franske liga sammen med mig. Han er min ven, og jeg elsker ham, siger Luiz.

Tilgangen af Angel di Maria betyder dog ikke, at PSG lukker transfervinduet.

- Vi forventer også afgange fra vores hold. Vi ønsker at rykke lidt rundt på vores hold, siger Laurent Blanc.

Her kunne Blanc tænkes at hentyde til en afgang for svenske Zlatan Ibrahimovic, der længe har været meldt til Milan.

Svenskeren har dog selv meldt ud, at han ønsker at blive i Paris, men det kan gå hurtigt i transfervinduet.

Se også: United erkender: Derfor kommer Ronaldo ikke nu

Husker I denne Di Maria-genialitet:

24 kommentarer
Vis kommentarer