Nu er det afsløret: Derfor skændtes Mourinho og Pogba

Andreas Pereira har løftet sløret for, hvorfor der var iskold luft mellem José Mourinho og Paul Pogba til træning efter nederlaget til Derby

Det var en stor historie i engelske medier, da det skrantende forhold mellem Paul Pogba og José Mourinho blev udstillet for åbent tæpperunder en Manchester United-træning dagen efter klubbens nederlag til Derby County fra den næstbedste række i Carabao Cup.

Nu forklarer midtbanespilleren Andreas Pereira, hvorfor José Mourinho tilsyneladende var godt og grundigt vred på Pogba, da han løb på træningsanlægget dagen efter det pinlige exit.

Paul Pogba og Andreas Pereira sad begge på tribunen under kampen, og da Manchester United førte 1-0 lagde franskmanden en video på det sociale medie Instagram, hvor han fremstod i ganske fint humør. Til trods for at Mourinho tidligere på dagen angiveligt havde fortalt ham foran holdkammeraterne, at han aldrig ville blive anfører for klubben igen.

- Vi førte 1-0 på det tidspunkt, hvor videoen blev lagt op. Og så tabte vi kampen, og folk sagde, at Pogba publicerede den bagefter. Men han publicerede den før, siger Pereira ifølge Manchester Evening News.

Den portugisiske manager fik åbenbart nys om Instagram-videoen og var bestemt ikke tilfreds dagen derpå.

– Manageren (Mourinho red.) troede at Pogba havde publiceret den bagefter. Han spurte ham, hvorfor det skete. Der var en stemning omkring det. Tingene var ude her i England, men jeg havde ingenting med det at gøre, siger Andreas Pereira en anelse uklart.

Artiklen fortsætter under billedet.

Paul Pogba og Andreas Pereira under en træning i Manchester United. De to hyggede sig lidt rigeligt under kampen mod Derby County. Foto: AP
Paul Pogba og Andreas Pereira under en træning i Manchester United. De to hyggede sig lidt rigeligt under kampen mod Derby County. Foto: AP
 

Der er blevet stillet store spørgsmålstegn ved José Mourinhos fremtid som manager for Manchester United, og forholdet til spillerne er også et omdiskuteret emne i England.

Manchester Uniteds fans behøver dog ikke bekymre sig, fastslår den brasilianske midtbanespiller med de belgiske rødder.

- Forholdet er godt. Det er cool. Jeg har et meget godt forhold til ham og spillerne. Og han har også et godt forhold til spillerne, siger han.

Klubben skal forsøge at rette op på en dårlig sæsonstart tidligt lørdag eftermiddag, når de gæster Chelsea på Stamford Bridge i London.

Du kan se det omtalte skænderi mellem José Mourinho og Paul Pogba i tv-klippet øverst i artiklen.

Forholdet mellem José Mourinho og Paul Pogba har været på frysepunktet i løbet af sæsonen. Foto: AP
Forholdet mellem José Mourinho og Paul Pogba har været på frysepunktet i løbet af sæsonen. Foto: AP

Se også: Det rumler i United: Aktien stiger efter rygter om vildt milliard-tilbud

Se også: Mourinhos gamle chef: 'Jeg fandt ham grædende i bussen'

I FIFA 19 afslutter man på en ny måde. Hvordan og hvornår får du afvide i denne artikel. Foto: EA Sports, VG montage. Sport og Spil Stor guide: Sådan knuser du dine venner i FIFA 19

9 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere