PSG indkalder til pressemøde: Nu kommer Di Maria

Di Marias skifte til PSG er nu bare få timer fra at være fuldstændig gennemført. Torsdag offentliggøres han for pressen

Angel Di Maria bliver præsenteret torsdag 18.30 (Foto: AP)
Angel Di Maria bliver præsenteret torsdag 18.30 (Foto: AP)

Der kan nu sættes punktum ved denne sommers transfersaga om Angel Di Maria, der skifter fra engelske Manchester United til franske Paris Saint Germain. Den argentinske offensivspiller har bestået sit lægetjek med de franske mestre, og kan nu skifte.

PSG har i den forbindelse indkaldt til pressemøde, som vil blive afholdt klokken 18.30. Det skriver internetmagasinet Goal.com.

Angel Di Maria har efter lægetjekket desuden fortalt, at han ser frem til skiftet, hvor han viser store ambitioner med skiftet.

- Jeg er meget glad for at skifte til Paris Saint Germain. De er et stort hold. Mit mål er at hjælpe Paris Saint Germain forbi kvartfinalerne i Champions League, siger Angel Di Maria.

Se også: Fans sat i dilemma: Fængsel eller køb en Bayern-trøje

Prisen for Angel Di Maria bliver på omkring 450 millioner kroner, som er hele 150 millioner mindre end det, som argentineren blev handlet for sidste sommer, da han blev solgt til Manchester United fra Real Madrid for omkring 600 millioner kroner.

Angel Di Marias skifte åbner derfor også op for spørgsmålet om, hvem der skal spille på kantpositionen for Manchester United, men her nærmer den engelske klub sig en aftale med Barcelonas Pedro for 200 millioner kroner, lyder det i Daily Telegraph.

Di Maria kan også lave bissetricks:

5 kommentarer
Vis kommentarer