Raser over United: Fem profiler skal væk!

Der er fem store spillere, der ikke har noget at gøre i Manchester United, mener klublegenden Gary Neville

Gary Neville mener, at der skal sendes flere profiler videre fra Manchester United. Her ses han med den nuværende træner, Solskjær, og den legendariske træner, Sir Alex Ferguson. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Gary Neville mener, at der skal sendes flere profiler videre fra Manchester United. Her ses han med den nuværende træner, Solskjær, og den legendariske træner, Sir Alex Ferguson. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix

Peter Schmeichel udtalte lørdag, at Manchester United skal skille sig af med nogle spillere for at rette op på truppen.

Det mener tidligere højre back og anfører for klubben Gary Neville også.

Han var i studiet som ekspert hos Sky Sports oven på kampen mod Wolverhampton.

Og Neville er ikke bleg for at sætte nogle ansigter på.

- Alexis Sanchez har været en katastrofe. Ham skal de have ud af klubben. Det var det samme med Lukaku, siger Neville til det engelske medie.

Romelu Lukaku blev solgt til italienske Inter, som også meldes interesserede i at leje Alexis Sanchez.

En anden spiller, der har været på vej væk er argentinske Marcos Rojo, der var tæt på et skifte til Everton denne sommer.

- Der skal et par spillere væk i år, og så skal der også et par spillere ud næste år, siger den nu 44-årige Gary Neville.

Lukaku skiftede denne sommer Manchester United ud med italienske Inter. Foto: Phil Noble / Ritzau Scanpix. Premier League - 23. aug. 2019 - kl. 12:39 Færdig i United: - Jeg blev ikke behandlet ordentligt

Gary Neville spillede hele sin karriere for Manchester United. Her mod Brøndby i Champions League i 1998. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Gary Neville spillede hele sin karriere for Manchester United. Her mod Brøndby i Champions League i 1998. Foto: Jens Dresling/POLFOTO

Det kører ikke for United for tiden. Foto: Andrew Yates
Det kører ikke for United for tiden. Foto: Andrew Yates
 

Optimistisk for fremtiden
United-ikonet har dog positive forventninger til Ole Gunnar Solskjærs røde djævle.

Generelt ser han nemlig en masse spillere, der har mod på at være i klubben.

Han fremhæver Paul Pogba blandt det nye kuld som den største bejler til at forlade klubben.

Men også han ligner en mand, der har indfundet sig, mener Neville.

Sammen med resten af et ungt hold, ligner Pogba og resten af truppen en flok, der gerne vil kæmpe for klubben.

Og så spiller de godt.

- Det er ikke langsomt og kedeligt. De giver det et skud. Med to eller tre store tilgange kunne de blive virkelig gode, vurderer Gary Neville.

Se også: United banket til sidst

 

Gary Neville har selv spillet hele sin karriere for Manchester United.

Det blev til 598 kampe i klubben, hvor han i en årrække også var anfører for holdet.

Neville gav sig også i kast med trænergerningen for en kort bemærkning, da han i 2015 blev ansat i spanske Valencia.

Der gik det dog ikke for godt for englænderen, der var ude igen efter fire måneder.

Se også: Efter kæmpe flop: Gør det aldrig igen

40 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere