Annonce:
Annonce:

Slagter Ronaldo: Kyl ham ud

Cristiano Ronaldo er gået over en grænse, som legendariske Alex Ferguson satte i sin regeringstid, mener Sky Sports-ekspert Jamie Carragher

Cristiano Ronaldo bør ud af Manchester United, mener Jamie Carragher. Foto: JON SUPER/Ritzau Scanpix
Cristiano Ronaldo bør ud af Manchester United, mener Jamie Carragher. Foto: JON SUPER/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Premier League
Følg Manchester United

Et af de helt store spørgsmål forud for Manchester Uniteds åbningskamp i Premier League mod Brighton søndag eftermiddag er, om Cristiano Ronaldo er taget til nåde efter at have krævet at slippe væk det meste af sommeren.

I går aftes sendte portugiseren selv en presbold til Erik ten Hag, da han lagde et billede af sig selv i sin Instagram-story med et ord påskrevet:

- Ready, lød budskabet, som næppe behøver oversættelse.

Men hvis det står til Sky Sports-eksperten Jamie Carragher, der har en glorværdig fortid i Liverpool, så bør Cristiano Ronaldo hverken være på banen eller bænken søndag eftermiddag.

Han mener, at Ronaldo burde læse Sir Alex Fergusons selvbiografi og nærstudere en enkelt sætning.

- Det øjeblik, en Manchester United-spiller troede, han var større end manageren, måtte han gå, skriver Alex Ferguson.

Annonce:

Og det er netop, hvad der er sket med Ronaldo, mener Carragher.

- At beholde Ronaldo vil være at forlænge et problem, og det som har udviklet sig til en uønsket sæbeopera. Siden han kom tilbage til United, er han blevet behandlet og har opført sig, som om han er vigtigere end træneren og større end klubben. Det er ødelæggende og kaster skygger over de første måneder af ten Hags regime, skriver Carragher i en klumme for The Telegraph.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: ED SYKES/Ritzau Scanpix
Foto: ED SYKES/Ritzau Scanpix
 

Han mener slet og ret, at de bør kyle Ronaldo ud omgående.

- Uacceptabelt er et mildt ord at bruge om Ronaldos irriterende opførsel. Ten Hag burde gå skridtet videre og bede sin bestyrelse sørge for Ronaldos afgang på en fri transfer for Manchester Uniteds bedste. Det vil ikke være et svaghedstegn, selvom det er det, Ronaldo vil have.

Annonce:

Ronaldos ønske om at komme væk fra Manchester United skyldes, at klubben ikke er kvalificeret til Champions League på grund af sidste sæsons sjetteplads.

Det var på forhånd forventet, at han ville blive henvist til bænken i søndagens kamp mod Brighton, men en skade til Anthony Martial kan pludselig gøre plads til portugiseren, som ellers kun har været med i en enkelt testkamp forud for sæsonen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: