Superstjernens uhyrlige United-krav

Manchester United må frem med den helt store pengepose for at holde Paul Pogba fra at tage til Madrid

Allan Olsen og Poul Ferdinand varmer op til Manchester United-Barcelona og Ajax-Juventus. Producer: Martin Lorentsen

Zinedine Zidane er i gang med oprustningen frem mod den kommende sæson, hvor der er varslet megaindkøb i den spanske hovedstad, hvor Real Madrid holder til.

Eden Hazard er ifølge Marca så godt som på plads i 'kongeklubben' og samme medie melder den franske superstjerne Paul Pogba på vej til sommer.

Pogbas nuværende klub, Manchester United, har meldt ud, at han ikke er til salg, men de kan formentlig blive nødt til at strække sig langt rent økonomisk for at holde på franskmanden.

Ifølge engelske The Mirror forlanger Paul Pogba en ugentlig løn på hele 460.000 pund (3,97 millioner kroner), hvis han skal spille i United næste år. Franskmanden er ifølge Forbes allerede den femtebedst betalte fodboldspiller i verden med omkring 3,1 millioner i løn om ugen. Hvis de nye lønkrav bliver realiseret, vil han overhale Gareth Bale på listens fjerdeplads.

Se også: United-stjerne er på Zidanes ønskeliste

Pogba kan grine hele vejen til banken. Foto: Ritzau Scanpix.
Pogba kan grine hele vejen til banken. Foto: Ritzau Scanpix.

Det offentlige flirteri mellem de to franskmænd Zidane og Pogba har hældt ekstra benzin på bålet i forhold til en forestående gigantisk sommertransfer.

Først var det Real Madrid-træneren, der erklærede sin kærlighed til verdensmesteren Pogba.

- Jeg kan virkelig godt lide Pogba. Han er en anderledes spiller, der giver en masse til sit hold.

- Der er få spillere, der bidrager ligeså meget, som han gør, siger Zinedine Zidane ifølge Marca.

United-teknikeren gengældte Zidanes roser med en opsigtsvækkende udtalelse på et pressemøde i marts måned.

- Som jeg altid har sagt, så er Real Madrid en drøm for alle. Det er en af de største klubber i verden. Der er også Zidane som træner, og det er en drøm for alle, der holder af fodbold, lød det fra Paul Pogba.

Salgsprisen på Paul Pogba ligger ifølge Marca på minimum 120 millioner svarende til ca. 900 milliioner danske kroner.

Pogba og United tager onsdag aften i mod Real Madrids ærkerivaler, FC Barcelona, hjemme på Old Trafford i Champions League-kvartfinalen.

Ole Gunnar Solskjærs aftale er godt nyt for klubkassen i Molde. Foto: Ritzau Scanpix Premier League - 28. mar. 2019 - kl. 14:23 Smadrer klub-rekord på Solskjær-aftale

Se også: Raser efter CL-brag: De fatter jo ikke fodbold

Se også: Premier League-stjerne knaldet for spritkørsel

29 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere