Udrensning i United: Klublegende fjernet fra hjemmeside

Antonio Valencia har kontrakt med Manchester United en måned endnu, men er allerede blevet fjernet fra truppen på klubbens hjemmeside

Både Antonio Valencia og Juan Mata ser ud til at være fortid i Manchester United. Førstnævnte nåede ti år på Old Trafford. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Både Antonio Valencia og Juan Mata ser ud til at være fortid i Manchester United. Førstnævnte nåede ti år på Old Trafford. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix

Ole Gunnar Solskjær gør klar til den store udrensning i Manchester United.

Den norske manager har startet sommerengøring på Old Trafford, og Ander Herrera og klublegenden Antonio Valencia er allerede blevet fjernet fra truppen på klubbens hjemmeside.

De er på lønningslisten i United i godt en måned endnu, men det har længe været kendt, at de stopper i klubben, når deres kontrakter udløber, og nu er deres ansigter og biografier fjernet fra klubbens hjemmeside.

Det bliver dog ikke de eneste, der forsvinder.

Ifølge normalt meget velorienterede Manchester Evening News kommer en række andre spillere til at forlade Old Trafford denne sommer.

Ifølge lokalavisen vil United af med Marcos Rojo og Matteo Darmian, mens både James Wilson og Juan Mata ventes at være fortid i Premier League-giganten, når deres kontrakter udløber 30. juni.

Efter en skuffende sæson, der startede med en fyring af José Mourinho og sluttede med en sjetteplads, er det helt tydeligt, at der skal ske noget i Manchester United, hvis klubben igen vil tilbage til den absolutte top i engelsk fodbold.

Ole Gunnar Solskjær skulle ifølge Manchester Evening News have givet United-boss Ed Woodward navne på de spillere, som han ønsker ude af døren senest i sommeren 2020.

Der er med andre ord lagt op til en interessant sommer i Manchester United, og klubben skal træffe nogle store beslutninger.

David de Gea har kontrakudløb om et år. Spørgsmålet er, om United kan få forlænget den kontrakt? Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
David de Gea har kontrakudløb om et år. Spørgsmålet er, om United kan få forlænget den kontrakt? Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix

En af klubbens største profiler David de Gea har kun kontrakt med Manchester United en sæson endnu.

Lykkes parterne ikke med at blive enige om en kontraktforlængelse, kan Manchester United blive tvunget til at sælge målmanden i det kommende transfervindue med tanke på, at han om et år kan smutte gratis.

Også Marcus Rashford har kontraktudløb i sommeren 2020, men United har en option på yderligere en sæson, så en ny kontrakt haster ikke helt så meget som i tilfældet med David de Gea.

Ole Gunnar Solskjær har fortsat ikke hentet nye spillere til Manchester United, og det er snart et år siden, at traditionsklubben senest kunne præsentere en ny spiller.

Det var den nu 36-årige målmandsreserve Lee Grant, der blev hentet i Stoke.

Se også: Ankersen-brødre i sorg: Far er død

John Bredal på træningsbanen i Roskilde tidligere på foråret. Foto: Lars Poulsen 1. division - 29. maj. 2019 - kl. 06:19 Dansk klub hårdt ramt af matchfixing: Nu fyrer de træneren

Det er en spændt Rikke Møller Pedersen, der venter på at starte sit job som sportsvært den 1. juni. Foto: Tim Kildeborg Jensen Sport og Spil Fra vandhund til sportsvært: Det er en styrke at græde af glæde

Ekstra Bladets betting-ekspert, Henrik Rothenbücher Sport og Spil Henriks simple trick: Slå bookmakeren næsten uden risiko

 

27 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere