United erkender: Derfor kommer Ronaldo ikke nu

Cristiano Ronaldo kommer ikke til Manchester United i denne omgang, fortæller Louis van Gaal

Cristiano Ronaldo kommer ikke til Manchester United i denne omgang, fortæller Louis van Gaal (Foto: AP)
Cristiano Ronaldo kommer ikke til Manchester United i denne omgang, fortæller Louis van Gaal (Foto: AP)

Manchester United er en stor aktør på sommerens transfermarked, og med Angel di Maria så godt som klar for Paris SG, så har englænderne igen brug for offensiv power.

Manager Louis van Gaal har tidligere talt om en mulig overraskelse i angrebet, og det har fået United-fans over hele verden til at drømme om verdens bedste fodboldspiller Cristiano Ronaldo, der stadig har varme følelser for og tidligere har spillet i klubben.

- Ronaldo? Han kunne komme, men det er ikke muligt. Hvorfor ikke? Fordi du har Real Madrid, Ronaldo og så har du Manchester United, og hvor mange penge Manchester United vil bruge, siger van Gaal ifølge goal.com.

Det er ellers ikke, fordi van Gaal ikke kan se, at man mangler stjerner på den forreste del af banen efter salget af Robin van Persie til Fenerbahce og det kommende di Maria-salg.

- Vi kan bruge mere kreativitet. Vi har Rooney, Mata, Depay, Young, Januzaj, Wilson og Herrera. Young har haft en fantastisk sæson, men han er jo ikke Neymar, og vi skal konkurrere med den slags klasse, siger van Gaal.

Se også: Officielt i nat: United henter super-målmand

FCK-spillerne Thomas Delaney, Mathias 'Zanka' Jørgensen, Andreas Cornelius og Nicolai Jørgensen tilbragte noget af sommersolen på en båd med fire smukke, unge kvinder. (Foto: Privat/Instagram) Sport og Spil Fodbold-stjernernes sommerferie: Hvide sandstrande, turkisblåt vand og smukke kvinder

Louis van Gaal vil have verdensstjerner til offensiven - en gammel en af slagsen sidder ved siden af ham på trænerbænken (Foto: AP)
Louis van Gaal vil have verdensstjerner til offensiven - en gammel en af slagsen sidder ved siden af ham på trænerbænken (Foto: AP)
 

- Når det er muligt at købe spillere på det niveau til en fornuftig pris, så skal vi gøre det, for de kan levere, fordi de er bedre, siger van Gaal.

- Chelsea har Hazard, som altid kan kreere mål. Det samme kan Agüero i City. I Barcelona har de Neymar, Messi og Suarez. Det er de vi skal konkurrere imod, og derfor er vi på jagt efter den type spillere, siger van Gaal.

- Når muligheden byder sig for at købe spillere fra den hylde, forudsat det er til en rimelig pris, så skal vi slå til. Med Schneiderlin, Schweinsteiger, Depay og Darmian er vi bedre end sidste år, men vi skal være meget, meget bedre og bruge mere kreativitet, siger van Gaal.

De seneste meldinger går på, at Angel Di Maria har sat sig på flyet til USA, hvor både PSG og Manchester United er på træningslejr.

Ifølge Evening Standard så skulle argentinerens hensigt være at skrive under på PSG-kontrakten og derefter gennemgå lægetjekket, mens det menes at være usandsynligt, at Di Maria allerede er med i onsdagens kamp for PSG mod netop Manchester United.

Med sine 15 år var Martin Ødegaard den yngste spiller nogensinde til at trække den norske landsholdstrøje over hovedet. Foto: AP/Terje Pedersen Sport og Spil Verdens ti største talenter

Og en sidste krølle på Ronaldo. De seneste dage har det været fremme, at Paris SG skulle have fået afvist et gigant-bud på portugiseren, men det afviser klubben nu selv.

- Det er slet ikke sandt, siger en talsmand fra PSG ifølge Marca.

Dermed tyder alt på endnu en sæson i Real Madrid-trøjen for Cristiano Ronaldo. Her har der ellers været blæsevejr omkring ham de seneste dage, fordi han blev vred på den nye træner Rafael Benitez under en træningsøvelse. Nu lægger Benitez dog låg på episoden.

- Mit forhold til ham er godt. Hvis nogen bliver vrede under træningen, men alligevel gør deres job, så har jeg ingen problemer. Det er fint, siger Benitez til reportere i Kina, hvor Real Madrid er på træningslejr.

Real Madrid spiller mandag mod Inter.

Se også: United-stjerne missede fly: Enig om salg for 470 mio

Se også: Ballade i Madrid: Ronaldo flipper ud på Benítez

Husker I denne Ronaldo-perle i United-trøjen:

(Polfoto) Sport og Spil Afsløret: Så meget tjener landsholdsstjernerne

12 kommentarer
Vis kommentarer