De røde djævle fra Manchester har en 'over-djævel', som af og til titter frem, og det sker ofte på pressemøder, når han skal mødes med de engelske og udenlandske journalister.
Louis van Gaal udviste igen en besynderlig adfærd ved pressemødet efter 3-3-kampen mod Newcastle tirsdag aften. Et resultat som kom i stand efter en sen Newcastle-scoring af Paul Dummett. Wayne Rooney havde ellers bragt sit mandskab på sejrsskurs med omkring ti minutter tilbage af kampen.
Van Gaal peger fingre ad spillerne efter dyrt pointtab
Her så han en blandt de fremmødte pressefolk, som han havde set sig sur på, og så gik han til angreb. Den hollandske træner kaldte ham 'fed', før han forlod lokalet. Hele optrinnet var ganske grinagtigt, og de tilstedeværende i lokalet kunne heller ikke andet end at grine over van Gaals udbrud.
Tordenstøvle ødelagde Rooney-show i sidste minut
Manchester United har haft en yderst svingende sæson, og det uafgjorte resultat var endnu en skuffende oplevelse for storklubben, der har været i problemer, siden Sir Alex Ferguson forlod dem i 2013.
For tiden frister de rødklædte fra Manchester en tilværelse som nummer seks.