Medie: Barcelona vil have dansk landsholdsspiller

Ifølge det catalanske medie Sport har Barcelona holdt møde med danskeren for at få en lejeaftale i stand for seks måneder

Andreas Christensen er angiveligt ønsket i Barcelona som afløser for Umititi. Foto: AP
Andreas Christensen er angiveligt ønsket i Barcelona som afløser for Umititi. Foto: AP

Danskeren spiller sjældent i Chelsea, og Barcelona er handicappet af en langvarig skade hos Samuel Umtiti.

Så Andreas Christensen kunne tilsyneladende blive løsningen i Barca’s centrale forsvar det næste halve år på en lejeaftale.

Det mener i alt fald det catalanske medie Sport der oven i købet skriver, at parterne har været til møde med hinanden.

Andreas Christensen, der har kontrakt med Chelsea til 2022, har været rygtet til flere klubber, blandt andre Milan, den senere tid, og han har også givet udtryk for, at hans manglende spilletid på sigt kan blive et problem.

Brasilianske David Luiz, som han skubbede ud på bænken sidste år, har sammen med tyske Antonio Rüdiger været det foretrukne makkerpar i manager Mauricio Sarris startopstilling i denne sæson

Se også: Stort medie: FC Barcelona forhører sig om dansk landsholdsstjerne

Se også: Sjælden start: Dansker fejler i Premier League

Se også: Medie: AC Milan holder øje med Andreas Christensen

26 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere