Medie: Ejer var ombord i helikopter-styrt - politiet fortsat tavse

Helikopteren tilhørende Leicester City-ejer Vichai Srivaddhanaprabha styrtede lørdag aften ned, netop som den havde forladt King Power Stadium - BBC skriver, at ejeren var ombord, men myndighederne har endnu ikke meldt noget ud

Se øjeblikket efter styrtet. Video: AP

Leicester City blev lørdag aften ramt af en katastrofe.

Klub-ejer Vichai Srivaddhanaprabhas helikopter styrtede nemlig ned i nærheden af King Power Stadium efter kampen mod West Ham. Det skriver flere britiske medier - herunder BBC.

Den thailandske forretningsmand bliver hentet i sin private helikopter på stadion efter hver hjemmekamp, så helikopteren er et almindeligt syn for Leicester-fansene. Men lørdag styrtede den ned på parkeringspladsen uden foran stadion efter afgang, hvorefter den straks brød i en voldsom brand. Det skete omkring kl. 21.45 dansk tid.

Helikopteren styrtede ifølge øjenvidner ned få øjeblikke efter, den var kommet over stadionets tag. Foto: AP
Helikopteren styrtede ifølge øjenvidner ned få øjeblikke efter, den var kommet over stadionets tag. Foto: AP
 

Det er endnu ikke officielt bekræftet, om Vichai Srivaddhanaprabha opholdt sig i helikopteren, da den styrtede ned, selv om han plejer at være det. Men journalisten Ben Jacobs fortæller på Twitter, at han har været i kontakt med Srivaddhanaprabhas butikskæde King Power, og at det derfra oplyses, at klub-ejeren var ombord.

Dog skulle hans søn Aiyawatt, der er direktør i Kin Power og ofte med til kampene, ikke have været ombord.

- Jeg har talt med King Power, der vil udsende en erklæring i morgen. LCFC-ejer Vichai Srivaddhanaprabha var om bord i den otte-sæder store helikopter mod London.

- En fejl efter afgang resulterede i en brand før styrtet på parkeringspladsen. Intet nyt om omkomne.

Det vides altså stadig ikke, om de ombordværende har overlevet styrtet, men med ulykkens voldsomhed i betragtning er det yderst tvivlsomt.

Du kan se video fra redningsarbejdet herunder:

Sky Sports-journalisten Rob Dorsett var på stadion og talte med et øjenvidne:

- Et øjenvidne fortalte mig, at de så Leicester-ejerens helikopter lette fra banen på King Power Stadium, som den gør det efter hver kamp.

- Efter få sekunder mistede den tilsyneladende kontrollen. Det lød som om, der var en fejl med den bagerste rotor, hvilket betød, at den begyndte at spinne og miste kontrollen, hvorefter den styrtede ned på parkeringspladsen i den bagerste del af King Power Stadium blot et par hundrede meter fra banen, beretter han på tv.

Redningspersonel har arbejdet på ulykkesstedet natten igennem. Foto: AP
Redningspersonel har arbejdet på ulykkesstedet natten igennem. Foto: AP
 

Han fortæller også, at de mange mennesker, der stadig var på parkeringspladsen løb for deres liv, da helikopteren styrtede til jorden.

Klubben har udsendt følgende erklæring om episoden:

- Vi hjælper Leicestershire Police og redningsmandskabet med at håndtere den alvorlige hændelse ved King Power Stadium. Klubben vil udsende en mere detaljeret udtalelse, når yderligere information er tilgængelig.

Politiet har udsendt en kort erklæring om ulykken:

- Vi har at gøre med en hændelse i nærheden af King Power Stadium. Redningsberedskab er orienteret og tager sig af det, lyder det fra politiet, der søndag morgen endnu ikke har meldt noget officielt ud.

Ekstra Bladet har været i kontakt med politiet i Leicester, der forbliver tavse søndag morgen.

- Der er ingen opdateringer i dette øjeblik. Yderligere information vil fremgå af vores konti på Facebook og Twitter, skriver Leicestershire Politi til Ekstra Bladet.

Fodboldklubben Leicester har heller ikke endnu meldt noget ud.

Dog reagerede spillere fra Leicester og andre Premier League-klubber øjeblikkeligt på nyheden:

Se også: Tidligere FCK-stjerne i uhyggelig ulykke: Fik ilt på banen

Se også: Legende kollapsede i tv-studie - sådan har han det nu

Se også: Schmeichel og co. missede gylden mulighed mod West Hams ti mand

 

Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere