Medie: Eriksen flirter med ny storklub

Christian Eriksens næste arbejdsgiver kan blive den tyske storklub Bayern München ifølge tysk medie

Hvor ærgerlig er Eriksen over, at sommerskiftet glippede? Sportschef Allan Olsen analyserer danskerens situation.

Rygterne om Christian Eriksens fremtid er igen taget til i den seneste tid, hvor han igen er blevet kædet gevaldigt sammen med et skifte til Real Madrid i januar. Men nu melder Bayern München sig ind i kampen om Christian Eriksens underskrift.

Ifølge det tyske medie Sport1 har den tyske storklub angiveligt henvendt sig til Eriksens bagland og forhørt sig om mulighederne for at hente den danske stjerne til klubben.

Det tyske medie erfarer samtidig, at danskeren på ingen måder skulle være afvisende over for et skifte til Bayern München. I stedet skulle den danske stjerne angiveligt være varm på interessen fra den tyske storklub.

Mediet mener nemlig at vide fra danskerens nære omgivelser, at Christian Eriksen ser Bayern München som en seriøs mulighed for ham, og at han godt selv kan se sig spille for de tyske mestre fremover.

Artiklen fortsætter under billedet:

Christian Eriksen er fortsat en ombejlet herre. Foto: Lars Poulsen
Christian Eriksen er fortsat en ombejlet herre. Foto: Lars Poulsen

Christian Eriksen har kontraktudløb i Tottenham til sommer, og derfor kan han forlade klubben gratis, hvis der til den tid ikke er kommet en afklaring på danskerens fremtid.

Og allerede i sommerens transfervindue var Christian Eriksen en af de helt store historier på rygtebørsen. Her var den danske stjerne først sat i kraftig forbindelse med et skifte til Manchester United.

Den engelske storklub bakkede dog ud, og i stedet tog rygterne til, hvor Real Madrid nok engang lurede i kulissen.

Et skifte blev dog aldrig til noget. I stedet har Christian Eriksen i denne sæson været henvist til bænken flere gange i modsætning til sidste år, hvor han var en fast del af startopstillingen i Tottenham.

Det tyske medie melder dog intet om, hvornår Bayern München vil hente den 27-årige dansker til klubben.

Christian Eriksen er blevet en januar-mission for Real Madrid. Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 10. okt. 2019 - kl. 07:48 Giganter enige: Eriksen til Real til januar

Se også: - Eriksen skyld i Tottenhams krise

Se også: Barça-stjerne tæt på klubkøb: 'Snydt' af danske brødre

104 kommentarer
Vis kommentarer