Medie: Kriseramt Wenger har givet staben besked

De må frem med en fyreseddel, hvis Arsenal skal af med Arsène Wenger før tid, skriver The Times

Kontrakten løber til sommeren 2019.

Så Arsène Wenger bliver i Arsenal FC til sommeren 2019.

Ikke noget med at forlade sin arbejdsplads i utide for den ellers noget kritiserede franske manager.

Det er avisen The Times, der tirsdag kan fortælle, at man på vandrørene har hørt, at Wenger har meddelt såvel trænerstaben som sin arbejdsgiver dette.

Vil Arsenal FC af med sin manager, må man ty til en fyreseddel.

Selvom han er et omvandrende ikon i klubben efter snart 22 sæsoner og med et ordentligt læs medaljer i traileren, synes halmstrået, han klynger sig til, efterhånden at være noget tyndslidt.

Arsenal er inde i en forfærdelig periode, hvilket nederlaget i Brighton søndag understregede på tydeligste vis. Det var The Gunners' tredje nederlag i træk. Fjerdepladsen og dermed muligheden for Champions League er ubegribelige 13 point væk, og fire af de seneste fem kampe er blevet tabt.

Sædet, som Wenger sidder på, er ikke bare varmt. Det svider ballerne.

Det til trods for at Arsenal har vundet FA Cup'en tre af de seneste fire sæsoner. En bedrift i sig selv.

(Artiklen fortsætter under billederne, der alle er fra kampen søndag)

Foto: All Over Press
Foto: All Over Press

Foto: All Over Press
Foto: All Over Press

Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
 

Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
 

Men FA Cup giver hverken mesterskab eller Champions League. Så selvom Wenger har sikret Arsenal deltagelse i sidstnævnte hele 19 gange på 20 sæsoner, så gør det pokkers ondt, at man i år - og nok også næste sæson - må nøjes med Europa League-deltagelse.

Og det gør ondt, at de klubber, man af gode grunde sammenligner sig med, er mange point bedre i Premier League. Selv et langt fra skræmmende Chelsea-mandskab har distanceret Arsenal med otte point!

I en spørgeundersøgelse foretaget af Arsenal Supporter's Trust, stemte 88 procent af de adspurgte for, at man bør stoppe samarbejdet efter denne sæson.

Det kunne sandelig også høres i Brighton søndag, hvor de medrejsende fans råbte og skreg på Wenger - og at denne må ud.

- Det er første gang, jeg taber så mange kampe. Men jeg har gjort det før (Med henvisning til at få klubben på ret kurs igen, red.). Jeg mener, at en managers kvalitet også ligger i evnen til at stoppe en krise. Indtil i dag har jeg altid lykkedes med det, og det tror jeg fortsat på, jeg er i stand til, sagde han til avisen London Evening Standard efter nederlaget på 2-1.

Så det er op på hesten igen for Wenger. Næste kamp er torsdag aften i Europa League mod AC Milan i 1/8-finalen. Det kan i sig selv blive svært nok at overvinde italienerne over to kampe.

Og med øje på at FA Cup'en var et overstået kapitel allerede i 3. runde mod Nottingham Forest, og at man for nylig tabte Liga Cup-finalen til Manchester City, synes mulighederne for succes at være ved at være udtømte.

Er Arsène Wenger ved at miste grebet om Arsenal? Foto: AP Sport og Spil Mølby: Her er beviset - Wenger har mistet herredømmet

West Ham-fans omringet af politiet i 2009 i forbindelse med Millwall-kampen. Foto: AP Sport og Spil De ondeste lokalopgør: Londons mest brutale rivaler

20 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere