Annonce:
Annonce:

Medie: Storklub dropper uvaccinerede spillere

Tottenham vil udelukkende hente fuldt vaccinerede spillere på transfermarkedet. Flere klubber overvejer at følge trop

Tottenham og Antonio Conte vil i fremtiden kun hente spillere med vaccinepasset i orden. Foto: Jung Yeon-je/Ritzau Scanpix
Tottenham og Antonio Conte vil i fremtiden kun hente spillere med vaccinepasset i orden. Foto: Jung Yeon-je/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Premier League

Forhåbentlig har vi set det værste til coronaen, som har lettet sit klamme tag på verden.

Det betyder dog ikke, at man slet ikke skal forholde sig til Covid-19 længere.

Den erfaring gør en lang række fodboldklubber- og spillere sig i disse dage, hvor der rejses rundt på kryds og tværs af kontinenter i de store ligaers pre season.

Særligt hos Premier League-klubberne er Covid-19 stadig så stort et problem, at flere topklubber nu overvejer kun at hente fuldt vaccinerede spillere i fremtiden.

Det skriver det velansete medie The Athletic, der specifikt nævner Pierre-Emile Højbjergs Tottenham som en klub, der udelukkende vil hente fuldt vaccinerede spillere fra og med dette transfervindue.

Liverpools Jürgen Klopp udtalte tilbage i december, at han vil undgå at hente uvaccinerede spillere til klubben.

Annonce:

- Hvis en spiller ikke er vaccineret, så er han en konstant trussel for os alle. Ikke at han gerne vil være det, men sådan er det, og så må vi finde andre scenarier, udtalte Jürgen Klopp ifølge The Athletic.

Chelsea og Aston Villa nævnes også som klubber, der genovervejer deres transferstrategi i forhold til coronavaccinationerne.

Chelsea er f.eks. rejst på træningslejr i USA uden N'Golo Kanté og Ruben Loftus-Cheek, fordi de ikke lever op til vaccinekravene i USA.

Noget, der kan få konsekvenser for spillerne, udtaler Chelsea-manager Thomas Tuchel, der understreger, at han hverken kan eller vil tvinge spillere til at blive vaccineret mod Covid-19.

I februar viste en undersøgelse, at 80 procent af Premier League-spillerne havde modtaget to doser af vaccinen mod Covid-19.

Få dit Superliga-managerhold helt på plads til anden runde med Frederik Ingemanns tips her:

Super Manager: Store jokere til 2. runde

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: