Medie: Tottenham lurer stadig på dansker

Den unge dansker kan muligvis ende med at blive Premier League-spiller

Tottenham meldes igen interesserede i danske Joachim Andersen. Foto: Ritzau Scanpix
Tottenham meldes igen interesserede i danske Joachim Andersen. Foto: Ritzau Scanpix

Den danske midterforsvarer Joachim Andersen, som senest havde sin første landsholdsudtagelse for kort tid siden, er en af de navne, som bliver ved med at dukke op i rygterne på forskellige udenlandske sider.

Blandt andet har han skulle være på vej til Inter, men den nuværende Sampdoria-profil har tilsyneladende også bejlere andre steder. Det skriver den italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport.

Det er dog ikke en ny klub, som er dukket op igen. Det er nemlig Christian Eriksens Tottenham, som ser ud til at have bevaret deres interesse for danskeren.

I weekenden sendte London-klubben ifølge avisen nemlig talentspejdere afsted til Italien for at holde øje med Joachim Andersen fra nært hold i opgøret mod en anden danskerklub, Genoa, der har Lukas Lerager i truppen.

Den kamp endte med en sejr på 2-0 til Joachim Andersen og Co, hvor den interessante forsvarsspiller var med i hele kampen.

Han har i det hele taget spillet med i stort set alle kampe for Sampdoria i denne sæson, hvor holdet ligger lige under Europa League-pladserne.

Se også: Liverpool mindes Hillsborough-ofrene 30 år efter tragedien

Se også: Salahs perle sender Liverpool til tops

Se også: Tilbage på toppen

15 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere