Manchester United har aldrig lagt skjul på, hvor meget de begærer den walisiske wing Gareth Bale. 100 millioner pund skulle Manchester-klubben have øremærket til waliseren, som i sommeren 2013 i stedet valgte at skifte Tottenham ud med Real Madrid.
Spanierne kan alligevel vise sig at være til at handle med, skriver The Mirror.
Ifølge den britiske avis stiller Real Madrid krav om Manchester Uniteds førstemålmand David De Gea som del af en markant byttehandel - plus kontanter naturligvis - hvis de skal slippe Gareth Bale til den nordengelske klub.
Tabte finale: Kalder Real Madrid for tøsedrenge
Real Madrid har kig på den 24-årige spanier som afløser i målet for Iker Casillas.
Umiddelbart har Manchester United ingen lyst til at skille sig af med De Gea, som har udviklet sig til en af, hvis ikke Premier Leagues allerbedste keeper.
Alligevel kan de blive tvunget til at handle. David De Gea har 18 måneder tilbage af sin kontrakt, og ifølge Mirror er man på Old Trafford ikke sikre på, at den spanske målmand ønsker at forlænge.
Hvis det ikke lykkes at sikre hans underskrift på en ny kontrakt, står de til at miste en af verdens bedste målmænd i sommeren 2016 uden at få så meget som et pund for ham.
Manchester United har fortsat Anders Lindegaard på kontrakt, men under Louis van Gaal har danskeren endnu ikke været på banen i Premier League.
Storspil som mod Liverpool får Real Madrid til at ønske De Gea:
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.