Medier: Klopp får tre-årig kontrakt i Liverpool

Den tidligere Borussia Dortmund-træner Jürgen Klopp bliver ny Liverpool-manager ifølge flere engelske medier

Jürgen Klopp bliver ny manager i Premier League-klubben Liverpool FC.

Det skriver flere engelske medier torsdag. Oplysningen er ikke bekræftet af Liverpool eller Jürgen Klopp selv.

Den tidligere Borussia Dortmund-træner har ifølge BBC indgået en tre-årig kontrakt med Liverpool, og han tiltræder efter en periode uden ansvar for en klub, efter at han stoppede i Borussia Dortmund.

Ifølge avisen Daily Mail vil den 48-årige Jürgen Klopp blive honoreret med en årsløn på cirka 40 millioner kroner, skriver nyhedsbureauet AFP.

Jürgen Klopp var manager i Borussia Dortmund fra 2008 og frem til sommeren 2015, hvorefter han tog en frivillig pause.

Se også: Jürgen Klopp fyrer trænere i Liverpool

Han har vundet to tyske mesterskaber med Borussia Dortmund, som han også skaffede i Champions League-finalen i 2013. Han har tidligere været træner i den tyske klub Mainz i en årrække.

Liverpool fyrede søndag klubbens daværende manager Brendan Rodgers. Det skete efter, at Liverpool tidligere søndag spillede 1-1 på udebane i lokalopgøret mod Everton.

AFP oplyser, at flere af Brendan Rodgers medarbejdere i trænerstaben i Liverpool forlod deres job i klubben torsdag.

Ifølge Reuters vil Jürgen Klopp underskrive aftalen med Liverpool, når han senere torsdag ankommer til byen. Det sker, efter at parterne blev enige om betingelserne i en kontrakt tidligere torsdag.

Se også: Ren Van Basten: Se Klopp brillere på fodboldbanen

8 kommentarer
Vis kommentarer