Milliard-handel: Vil have Schmeichels holdkammerater

Manchester United forsøger igen at kapre nøglespillere i Leicester

James Maddison (billedet, tv) og Ben Chilwell er på ønskelisten i Manchester United. Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix
James Maddison (billedet, tv) og Ben Chilwell er på ønskelisten i Manchester United. Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix

Der er krise i Manchester United.

Traditionsklubben har fået en rædselsfuld indledning på sæsonen og er under Ole Gunnar Solskjærs ledelse placeret som nummer 12 i Premier League - to point over nedrykningsstregen.

Derfor er det ikke overraskende, at United planlægger en massiv shoppetur, når januar-vinduet åbner. Fansene har skreget forgæves på en angriber i lang tid, men det er ifølge flere britiske medier ikke oppe foran, de første transfer-milliarder skal bruges.

Ole Gunnar Solskjær hilser nye forstærkninger velkommen i Manchester United. Foto: Scott Heppell/Ritzau Scanpix
Ole Gunnar Solskjær hilser nye forstærkninger velkommen i Manchester United. Foto: Scott Heppell/Ritzau Scanpix
 

Både The Mirror og The Sun skriver nemlig, at Manchester United er klar med et bud på omtrent 1,1 milliarder danske kroner for to af Kasper Schmeichels holdkammerater i Leicester: Landsholdsbacken Ben Chilwell og den offensive midtbanespiller James Maddison

En kilde i Manchester United udtaler således til The Sun.

- Der ligger udførlige spejderrapporter på begge spillere. Vi har fulgt dem i flere år. De opfylder alle vores krav. Både hvad angår kvalitet, men også når det kommer til at bevare en engelsk kerne på holdet. Det er vigtigt. Ole (Gunnar Solskjær, red.) kan lide spillerne, men vi ved, det bliver svært at få dem begge på samme tid.

Ben Chilwell (tv) i kamp med Liverpools Sadio Mane. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Ben Chilwell (tv) i kamp med Liverpools Sadio Mane. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
 

Mens Manchester United har skuffet fælt denne sæson, ligger Leicester placeret som ligaens artige overraskelse på fjerdepladsen i Premier League.

Chilwell og Maddison har begge været nøglespillere på Brendan Rodgers' mandskab. Førstnævnte er for tiden med det engelske landshold, der spiller EM-kvalkampe ude mod Tjekkiet og Bulgarien.

Ben Chilwell (tv) træner med Chelseas Ross Barkley ved den engelske landsholdssamling. Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
Ben Chilwell (tv) træner med Chelseas Ross Barkley ved den engelske landsholdssamling. Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
 

The Mirror skriver, at Chilwell og Maddison efter planen skal skubbe Luke Shaw og Jesse Lingard ud på bænken.

Manchester United gjorde i sommer Harry Maguire til verdens dyreste forsvarsspiller, da man hentede ham i netop Leicester til den nette sum af cirka 670 mio. kr.

Smilene er helt væk hos Tottenham i øjeblikket. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Totalt ydmyget - derfor sejler Tottenham

Se også: Tordner mod fodbold-frue: Du stak mig til pressen

Christian Eriksen er blevet en januar-mission for Real Madrid. Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 10. okt. 2019 - kl. 07:48 Giganter enige: Eriksen til Real til januar

Se også: - Eriksen skyld i Tottenhams krise

44 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere