Milliardær planlægger kæmpe PL-kup

Ifølge en engelsk avis pønser den amerikanske milliardær Todd Boehly på et bud på enten Tottenham eller Chelsea

En milliardær har et godt øje til Tottenham og Chelsea. Foto: Ritzau Scanpix
En milliardær har et godt øje til Tottenham og Chelsea. Foto: Ritzau Scanpix

Han ejer i forvejen 20 procent af baseball-holdet LA Dodgers, men nu vil den 46-årige amerikaner Todd Boehly udvide sin horisont.

Boehly er nemlig interesseret i at investere i et Premier League-hold ifølge avisen Evening Standard, og helt præcis skulle der være tale om enten Tottenham eller Chelsea.

Avisen mener at vide, at amerikaneren i øjeblikket er mest lun på Christian Eriksens Tottenham.

Men spørgsmålet er så, om de to klubber er villige til at sælge.

Chelsea har i efterhånden mange år været ejet af den russiske rigmand Roman Abramovich. Ifølge avisen tales der om, at klubbens værdi ligger på omkring 21 milliarder kroner, mens der ligeledes spekuleres i, at Tottenham måske er et meget dyrere køb i det nuværende marked.

(Artiklen fortsætter under billedet...)

Todd Boehly er medejer af LA Dodgers. Foto: Ritzau Scanpix
Todd Boehly er medejer af LA Dodgers. Foto: Ritzau Scanpix

Klubben ejes af bestyrelsesformand Daniel Levy samt Joe Lewis, der begge er partnere i investeringsvirksomheden ENIC, der ejer 85,55 procent af klubben.

Et splinternyt og topmoderne stadion, nye træningsfaciliteter og klubbens sportslige form kan tale for en langt højere pris end Chelsea.

Hverken den amerikanske milliardær, Tottenham eller Chelsea ønsker dog at kommentere på rygterne. De to klubber afviser, at man er klar til at sælge, mens man også understreger, at man ikke har modtaget bud.

Boehly har økonomisk støtte fra investeringsvirksomheden Eldridge Industries, som han er bestyrelsesformand for, og virksomheden menes at være god for næsten 40 milliarder kroner.

Se også: Surt show: Næsten ingen billetter til danske fans

Se også: Nu er det afgjort: Her er FCK's CL-modstander

Den 23-årige mand har eftersigende henvendt sig Jens Stage med en besked, der lød: Superligaen - 17. jul. 2019 - kl. 08:59 Erkender angreb på Stages lejlighed: I Aarhus straffes forrædere

21 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere