Milliarderne ruller: Agenter skovler penge ind i Premier League

Det er en god forretning at være agent for spillere, der løber rundt i den engelske Premier League

Andreas Christensen fik ny kontrakt, og Lukaku skrev under med Manchester United. Det skæpper godt i kassen hos agenterne. Foto: AP
Andreas Christensen fik ny kontrakt, og Lukaku skrev under med Manchester United. Det skæpper godt i kassen hos agenterne. Foto: AP

Billetpriserne stiger og tv-pengene strømmer ind hos klubberne i Premier League. Og når det regner på præsten, så drypper det som bekendt på degnen. I dette tilfælde de velbetalte fodboldagenter.

Agenter i fodboldverdenen får typisk et engangsbeløb af den enkelte klub, når der forhandles med nye spillere eller nye kontrakter med allerede ansatte spillere. Det er mildest talt en god forretning.

Hvert år offentliggør det engelske fodboldforbund (FA), hvor mange penge klubberne har brugt på agenter. Oftest med rekordhøje beløb. Og det seneste år er ingen undtagelse.

Små to milliarder
Fra 1. februar 2017 til 31. januar 2018 har de 20 klubber i den bedste engelske række brugt svimlende 1.8 milliarder kroner på at sikre smør på brødet for alverdens fodboldagenter. Det er en stigning på godt og vel 316 millioner kroner i forhold til året forinden.

Det er ikke overraskende hovedparten af de helt store klubber, der tegner sig for de største udskrivninger til agenterne. Liverpool kan bryste sig af at have sendt flest penge i agenternes retning, selvom det nok ikke er en førsteplads, de ligefrem jubler over i Merseyside-klubben.

Små 230 millioner kroner brugte de det forgangne år. Det kunne tyde på, at repræsentanter for Virgil van Dijk, Mohamed Salah og Alex Oxlaide-Chamberlain har sørget godt for sig selv, da de alle blev hentet til klubben for store millionbeløb.

Og så tog Philippe Coutinhos agent sig sikkert også fint betalt for den kontrakt, han nåede at underskrive et lille års tid før skiftet til Barcelona.

Artiklen fortsætter under billedet.

Virgil van Dijk scorede kassen, da han skiftede Southampton ud med Liverpool. Og mon ikke agenten også kan tjekke sin bankkonto med ro i sindet? Foto: AP
Virgil van Dijk scorede kassen, da han skiftede Southampton ud med Liverpool. Og mon ikke agenten også kan tjekke sin bankkonto med ro i sindet? Foto: AP
 

Ny kontrakt til dansker
Andreas Christensens Chelsea følger godt med på andenpladsen, og danskerens far og agent, Sten Christensen, har givetvis scoret fint på kontraktforlængelsen i januar.

Chelsea har brugt 215 millioner kroner på agenter, men størstedelen er nok trods alt snarere brugt i forbindelse med køb af Alvaro Morata i Real Madrid og Tiémoué Bakayoko i Monaco end på den danske kontraktforlængelse.

De to Manchester-klubber følger på de næste pladser, mens både Watford og Everton overraskende har kastet flere penge efter agenter end de to øvrige top seks-hold Arsenal og Tottenham.

Du kan se samtlige klubbers forbrug på agenter i grafikken herunder:

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Premier League Milliarderne vælter ind hos Eriksen og co.

Foto: Shutterstock Italiensk fodbold Fodboldspiller i grotesk karriereskifte: Nu er han pornostjerne

Sport 'Uvirkeligt og utilstedeligt, Mourinho - Han virker ekstremt frustreret'