Misser Schmeichel-kamp: Christian Eriksen ude med knæskade

Christian Eriksen er blevet knæskadet og deltager ikke i Tottenhams opgør mod Leicester lørdag eftermiddag

Et spektakulært danskeropgør mellem Kasper Schmeichel og Christian Eriksen var der lagt op til i lørdagens Premier League-kamp mellem Leicester og Tottenham i Premier League.

Men den danske konfrontation blev aflyst, da holdene klokken 15 annoncerede de respektive holdopstillinger.

Tottenhams var uden kreatøren Christian Eriksen, og danskeren figurerede ikke en gang blandt spillerne på bænken.

Kort efter begrundede London-klubben Eriksens fravær.

- Christian Eriksen misser dagens kamp på grund af en knæskade, oplyser Tottenham på Twitter.

Se også: Taler ikke med anfører: Mourinho raser over syv spillere

Kasper Schmeichel er som ventet i startopstillingen hos Leicester. Landsholdsmålmanden har spillet de to første ligakampe i denne sæson, som begge er endt med sejr.

Dermed er Leicester blandt holdene med maksimumpoint efter de to første spillerunder. Tottenham er kun noteret for et point.

Premier League - 21. aug. 2015 - kl. 15:56 Christian Eriksen falder helt på røven

Se også: Seerne flygtede fra Brøndby

I sidste sæson sænkede Eriksen Leicester:

4 kommentarer
Vis kommentarer