Modtager klage fra Manchester City

CAS har modtaget en formel klage fra Manchester City, som vil have CAS til at blande sig i strid med UEFA

Manchester Cityhar nu officielt indgivet klage. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix
Manchester Cityhar nu officielt indgivet klage. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix

Den Internationale Sportsdomstol (CAS) har modtaget en formel klage fra Manchester City i klubbens strid med Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA).

Det bekræftede CAS i en pressemeddelelse torsdag.

- CAS har modtaget en klage fra Manchester City mod Det Europæiske Fodboldforbund. Klagen er indgivet mod afgørelser fra undersøgelseskammeret i The Club Financial Control Body (CFCB), skriver CAS i meddelelsen.

Sportsdomstolen oplyser, at den nu vil inddrage skriftligt materiale fra parterne, hvorefter man vil nedsætte et panel, der skal forholde sig til klagen.

CAS skriver videre, at man ikke har sat nogen tidsfrist på en afgørelse af klagen og ikke har yderligere kommentarer til sagen.

Onsdag beskrev nyhedsbureauet AP samme scenarie om Citys kamp for at undgå en straf for at bryde Financial Fair Play (FFP).

Seneste udvikling i den sag var, at Uefa's efterforskningsgruppe indstillede sagen til afgørelse i CFCB, som er det organ i UEFA, der dømmer i sager, hvor fodboldklubber er under mistanke for at have forbrudt sig mod FFP-reglerne

Manchester City risikerer at blive udelukket fra europæiske klubturneringer som eksempelvis Champions League, som City kvalificerede sig til i næste sæson, da det engelske mesterskab blev sikret i denne sæson.

City har hele tiden nægtet at have gjort noget forkert, men er under mistanke, efter at dokumenter fra whistleblowerplatformen Football Leaks blev lækket til offentligheden.

Ifølge disse dokumenter hjalp den nuværende præsident i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), Gianni Infantino, i sin tid som generalsekretær i UEFA, Manchester City og Paris Saint-Germain med at omgå FFP-reglerne i 2014.

Reglerne sætter en ramme for klubbernes forbrug for at sikre en form for økonomisk fairplay. Man vil undgå, at budgetter og forbrug eskalerer, så bundløs gæld og konkurser bliver en realitet blandt fodboldklubberne.

Man kan i store træk sige, at klubberne ikke må bruge flere penge, end de tjener. Og der er strenge grænser for, hvor stort et underskud må være over en flerårig periode.

Christian Eriksen ønsker at forlade Tottenham. Foto: Dylan Martinez/Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 6. jun. 2019 - kl. 15:33 Hot transfersnak: Christian Eriksen rammer forsiden

Simon Kjær var frisk trods dette noget sammenbidte billede. Foto: Lee Smith/Action Images via Reuters/Ritzau Scanpix Landsholdsfodbold - 6. jun. 2019 - kl. 19:01 Anføreren overrasker: Den tager jeg

Sergio Aguero sendte Premier League pokalen til den blå del af Manchester dybt i overtiden. Foto: Peter Powell/Ritzau Scanpix Sport og Spil Der er før sket skøre ting ...

3 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere